Hamas-bevægelsen, der har base i det palæstinensiske område Gaza, beklager nu overfor både Syrien sin støtte til det væbnede oprør mod Syriens regering.
Fejlen skyldes dårlig dømmekraft.
Mussa Abu Marzouk
Allerede den 14. oktober sidste år udsendte Hamas' ledelse en udtalelse, der trak støtten til det væbnede oprør mod Syriens præsident fra 2011 tilbage. Nu siger næsformand i det øverste Hamas-råd, Mussa Abu Marzouk, til tv-stationen Al Mayadeen, at fejlen dengang skyldtes "dårlig dømmekraft, og at Hamas aldrig etablerer formelle bånd til oprørsmilitser".
Hamas' leder, Khaled Masha'al, blev i 2011 udvist af Syrien efter sin støtte til den væbnede opstand der.
Efter Hamas' udmelding om Syrien, er støtten fra Iran til Hamas i Gaza atter stigende, skriver netportalen World Tribune.com.
Senest har Khaled Masha'al opfordret palæstinensiske flygtninge i Syrien om at "vende hjem" til Gaza i stedet for at forblive i skudlinien i Syrien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278