22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hasteindkalder topmøde om Morales-sag

Latinamerika raser

Hasteindkalder topmøde om Morales-sag

Otte latinamerikanske lande beskylder i en fælles erklæring den "nordamerikanske imperialisme" for at bringe Evo Morales liv i fare. Topmøde i Cochabamba i aften.

Evo Morales havde skarpe ord til de fire regeringer i Europa, der nægtede ham tilladelse til overflyvning. "Det er en provokation mod mig som præsident og mod hele kontinentet. Men vi lader os ikke intimidere, for vi håndhæver vores værdighed og suverænitet. En række lande i Europa bør frigøre sig fra det nordamerikanske imperium", lyder det fra præsidenten.
FOTO: Heinz-Peter Bader/Reuters/Scanpix
1 af 1

I dag klokken 19 dansk tid er der hasteindkaldt topmøde for lederne fra Sydamerika i byen Cochabamba i Bolivia. Præsidenterne er fortørnede over, at Frankrig, Spanien, Portugal og Italien natten til onsdag nægtede Bolivias præsidentfly at passere gennem landenes luftrum.

Ydmygelsen af præsident Morales rammer ikke kun Bolivia, men hele Latinamerika.
Dilma Rousseff, Brasiliens præsident

- Det er et klart brud på Wienerkonventionen om diplomati, som fastslår, at præsidentfly ikke må stoppes og har immunitet, forklarede Garcia Linera, Bolivias vicepræsident.

Præsidenter som Cristina Kirchner fra Argentina, Nicolas Maduro fra Venezuela, Rafael Correa fra Ecuador og Dilma Rousseff fra Brasilien mener, at det ikke kun er en fornærmelse mod Bolivia, men et politisk overgreb mod hele Latinamerika.

- Ydmygelsen af præsident Morales rammer ikke kun Bolivia, men hele Latinamerika, mener Dilma Rousseff ifølge BBC.

Følgagtigt Europa

Da Evo Morales i onsdags kom hjem til Bolivia havde han en skarp kommentar til landene i Europa:

- Det er en provokation mod mig som præsident og mod hele kontinentet. Men vi lader os ikke intimidere, for vi håndhæver vores værdighed og suverænitet. En række lande i Europa bør frigøre sig fra det nordamerikanske imperium, sagde Evo Morales ifølge Telesur.

Man skal huske, at "vi ikke lever i en tid med imperier og kolonier", tilføjede han.

Evo Morales var på vej tilbage efter et møde i Moskva mellem gasproducerende lande, da først Frankrig og siden de tre øvrige lande afviste at give tilladelse til overflyvning og tvang præsidentflyet til at nødlande i Wien:

- Dette kan ikke passere, som om det var normalt, siger Ecuadors præsident Rafael Correa, der tog initiativ til det ekstraordinære møde i UNASUR.

UNASUR er en samarbejdsorganisation for lande i Sydamerika.

"Den alvorlige situation, som blev skabt af den nordamerikanske imperialisme og den europæiske allierede, bragte præsident Morales' liv i fare", lyder det i en fælles protest fra de otte ALBA-lande, der omfatter Bolivia, Ecuador, Venezuela, Cuba og Nicaragua samt tre caribiske østater.

Sagen om Snowden

De europæiske lande mistænkte Evo Morales for at have whistlebloweren Edward Snowden med på flyet. UNASUR's generalsekretær Ali Rodriguez Araque siger, at ordren om at stoppe flyet kom fra USA, og at det både er chokerende og absurd, at landene bøjer sig for USA's krav.

Frankrigs præsident Francois Hollande undskyldte i går hændelsen.

- Det absurde er, at det er de samme europæiske lande, som er påvirket af Snowdens afsløringer - i særlig grad Frankrig. At slå til mod Bolivia og ikke mod USA i denne situation er i sandhed absurd og harmfuldt, siger Ali Rodriguez Araque.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2013 - 12:09   04. jul. 2013 - 14:23

Bolivia

se@arbejderen.dk
ALBA, UNASUR og CELAC
  • ALBA omfatter 12 lande: Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua, Ecuador, Surinam, Dominica, St. Lucia, Antigua og Barbuda samt St. Vincent og Grenadinerne, St Kits y Nieves. Grenada. Flere andre lande deltager i dele af ALBA-samarbejdet. ALBA-samarbejdet gør op med nyliberalisme og konkurrence og bygger i stedet på et grundlag om samarbejde, solidaritet og gensidig fordel.
  • UNASUR samler alle lande i Sydamerika og handler blandt andet om at fremme energisamarbejde, UNASUR er i færd med at opbygge den fælles investeringsbank Bancosur, som er uafhængig af Den Internationale Valutafond. Desuden taler man om at samordne en række forsvarsinitiativer.
  • CELAC blev stiftet i Caracas ved årsskiftet 2011/2012 og samler alle 33 lande i Centralamerika, Caribien og Sydamerika, mnen og omfatter ikke de to imperialistiske magter USA og Canada.