12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Havnearbejdere strejker mod racistisk politibrutalitet i USA

Efter drabet på George Floyd

Havnearbejdere strejker mod racistisk politibrutalitet i USA

På fredag nedlægger tusindvis af havnearbejdere på USA's vestkyst arbejdet for at ære George Floyd, der blev dræbt af politiet den 25. maj. Samtidig blusser protesterne op i hele USA mod politidrabet på en sort mand i Atlanta i fredags.

Havnearbejderne langs USA's vestkyst ønsker at protestere mod "racevolden og udbytning". Her foto fra tidligere strejke mod Irak-krigen i 2007.
FOTO: user:WikiGolightly/CC 3.0
1 af 1

Nok er nok. Havnearbejderne langs USA's vestkyst strejker fredag i protest mod racistisk politibrutalitet og drabene på især sorte.

Havnearbejderne kræver "retfærdighed og grundlæggende forandring" i kølvandet på drabet på den sorte George Floyd i Minneapolis den 25. maj og den systemiske racisme i USA.

Arbejderne har mere magt, end mange mennesker i dette land kan forestille sig. Derfor vil vi konkret vise denne magt. 
Keith Shanklin, havnearbejder

Strejken vil foregå i 29 havne, skriver onlinemagasinet The Nation.

Uro i Atlanta

Protesten i havnene er blevet ekstra aktuel, efter at politiet i Atlanta fredag lokal tid dræbte den 27-årige sorte Rayshard Brooks, der var faldet i søvn i sin bil, mens han ventede i en kø til fastfoodrestauranten Wendy's.

Hændelsen udløste lørdag demonstrationer i Atlanta, der er den største by i delstaten Georgia. Protesterne bredte sig straks til flere byer i USA.

Havnearbejderforbundet ILWU (International Longshore and Warehouse Union) – der tæller 60.000 medlemmer – mener, at rækken af dræbte sorte er meget længere end et par stykker. De ønsker at protestere mod "racevolden", der dræbte Charleena Lyles, Che Taylor, John T. Williams, Breonna Taylor, Tony McDade og utallige andre.

Arbejdernes magt

På Oakland Havn er den sorte Keith Shanklin, leder af ILWU local 34, optimistisk.

– Arbejderne har mere magt, end mange mennesker i dette land kan forestille sig. Derfor vil vi konkret vise denne magt for at rejse arbejdernes stemmer, rejse sortes stemmer for at kræve retfærdighed for George Floyd og de andre dræbte, siger han.

Netop fredag den 19. juni er årsdagen for frigivelsen af slaverne i delstaten Texas, der fandt sted mere end to år efter, at den officielle frigivelse trådte i kraft 1863.

Historisk strejke?

Ikke blot havnearbejderne på USA's vestkyst nedlægger arbejdet. Ifølge The Nation forsøger ILWU at få havnearbejderne på USA's østkyst med i solidaritetsaktionen til støtte for alle de, der "trues af politiets vold og udbytning".

Dette vil i så fald være første gang, havnearbejderne på begge kyster strejker samtidig.

>> LÆS OGSÅ: Amerikansk band udgiver sang til støtte for George Floyd

The Nation skriver, at en strejke alene på vestkysten kan koste arbejdsgiverne og det amerikanske samfund næsten 10 milliarder dollars. Hvis også østkysten lukker ned, vil dette tal stige dramatisk.

Den 9. juni nedlagde havnearbejderne på vestkysten arbejdet i otte minutter og 48 sekunder i mindet om George Floyd. Det tog nemlig præcis otte minutter og 48 sekunder for fire betjente at kvæle George Floyd.

Jack Heyman, der er en af organisatorerne af fredagens strejke, fortæller, at ILWU har en lang tradition med at bekæmpe racisme. I 1934 myrdede politifolk strejkende i Waterfront-konflikten på hele vestkysten af USA. ILWU var den første fagforening, som opløste raceadskillelsen i sjakkene på havnene.

For år tilbage strejkede havnearbejderne på vestkysten mod USA's krige i Irak og Afghanistan, og senere nægtede de at losse containere fra et israelskejet skib i protest mod israelske drab på palæstinensere.

>> LÆS OGSÅ: Donald Trump vil indsætte hæren mod oprøret i USA

I 2010 lukkede ILWU alle havnene i protest mod amerikansk politis drab på den 22-årige sorte Oscar Grant i Oakland, Californien.

LO holder aktionsdag

ILWU's råb om solidaritet er ikke blevet mødt af amerikansk LO, AFL-CIO. Fagforbundets ledelse afviser blandt andet et krav om at udelukke politiforbundet fra sine rækker. Det har næsten 200 borgerrettighedsaktivister, akademikere og politikere ellers opfordret til. 

Jack Heyman støtter forslaget.

– Sorte og farvede er altid blevet målrettet af politiet. ILWU's vedtægter forbyder derfor politifolk at søge medlemskab hos os. Årsagen er, at politiet altid er blevet anvendt som værktøj i kampen mod det arbejdende folk i dette land, siger han til The Nation.

Men efter pres fra mange fagforeninger – erfarer The Nation – har AFL-CIO alligevel i morgen onsdag valgt at indkalde til en aktionsdag mod "strukturel racisme, konsekvenserne af den økonomisk krise samt det elendige sundhedssystem i USA, bragt i knæ af covid-19".

AFL-CIO mener, at covid-19 uforholdsmæssigt har ramt sorte hårdest, at det er nødvendigt med en "politireform", og at kampen handler om "racemæssig og økonomisk ulighed".

>> LÆS OGSÅ: Fagligt aktive er med i oprøret i USA

Også i morgen mødes FN's menneskerettighedsråd UNHRC til hastebehandling af "systemisk racisme, politiets brutalitet og vold mod fredelige protester” i USA og andre steder, rapporterer TV-stationen TeleSur.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jun. 2020 - 09:22   17. jun. 2020 - 10:00

USA

ah@arbejderen.dk
Oprør i USA 2020
  • 25. maj 2020 blev den sorte George Floyd myrdet af fire betjente i Minneapolis, USA.
  • Politiet i USA dræbte 1099 mennesker i 2019.
  • 264 af dem var sorte. Det svarer til 24 procent, men den sorte befolkning udgør kun 13 procent af befolkningen.
  • I 96 procent af drabene bliver der aldrig rejst sag.
  • Kun i én procent af sagerne bliver politifolk dømt.
  • Drabet på George Floyd førte til omfattende protester i hele landet.
  • Der var kortvarigt udgangsforbud i 200 byer.
  • 21 blev dræbt, 11.000 arresteret og hundreder såret.
  • Journalister er blevet angrebet af politi.
  • Oprøret sker midt under covid-19-pandemien, klimakrisen og den økonomiske krise.
  • 40 millioner er arbejdsløse.

Kilder: Democracy Now, CNN, Bureau of Statistics