Den 17. juli er der suppleringsvalg til parlamentet i syv ukrainske valgkredse. Partierne er i gang med at opstille kandidater.

Den 9. juni afviste Ukraines valgkommission Mihail Kononovitj som kandidat i Tjernihiv-valgkreds, fordi han var opstillet af Ukraines Kommunistiske parti (UKP). Han er medlem af UKP og landsformand for Ukraines ungkommunister (Komsomol).

Hensigten med loven mod kommunister er at rense hele Ukraine fra alle venstrekræfter. 
Andrej Mantjuk

Derimod fik højrenationale og nynazistiske partier som Svoboda, kendt fra Majdan-opstanden som Højre Sektor, samt Oleg Lyashkos Radikale Parti straks anerkendt deres kandidater.

I den officielle afvisning af Kononovitj hed det, at han dels repræsenterer et parti, der har krænket Ukraines antikommunistlov, og dels ikke havde oplyst sin arbejdsplads.

Partiet besluttede derefter, at han kan opstille som løsgænger og arbejdsløs, hvorefter han blev anerkendt af myndighederne. Det samme skete for fire andre ukrainske kommunister.

Valgkommissionen har nu anerkendt dem som løsgængere og alle får anført på stemmeseddelen, at de er medlem af UKP.

Ankesag om partiforbud

Den formelle anledning til denne misere er, at byretten i Kijev i december 2015 med afsæt i antikommunistloven fra maj samme år besluttede at forbyde UKP. Partiet ankede straks beslutningen, og der pågår i øjeblikket en ankesag.

Derfor er UKP stadig anført på justitsministeriets liste over opstillingsberettigede partier. Og UKP har trods forbuddet hidtil virket forholdsvis legitimt.

Ankesagen har nu stået på i flere måneder. UKP fremhæver, at forbuddet kun peger på, at partiets navn og logo angiveligt er i strid med den ukrainske antikommunistlov.

Kommunistpartiet har trods forbuddet hidtil virket forholdsvis legitimt.

Kommunistforbuddet har både vakt tvivl og protester. Europarådets Venedigkommission, Amnesty International og Den Europæiske Menneskeretsdomstol har ifølge netavisen Golos fremhævet, at begrundelsen for forbuddet er alt for tyndt og utilstrækkeligt.

Og da ankesagen startede kort efter nytår, fik en af dommerne kolde fødder og trak sig tilbage.

Flere gange er ankesagens retsmøder blevet udskudt, blandt andet fordi justitsministeriets advokat, der er anklager i sagen, nægtede at besvare spørgsmål fra UKPs advokater.

Dette gentog sig ved seneste retsmøde 6. juni, hvor justitsministeriets advokat nægtede at svare, da UKP's advokat bad ham præcisere, hvilke af partiets handlinger eller foreteelser, der konkret strider mod antikommunistloven.

Justitsministeriets advokat kunne heller ikke konkretisere, hvilket punkt i UKPs partiprogram, der strider mod loven. Dommeren afbrød mødet og udsatte det i yderligere to uger.

Partiets situation er altså uklar. Nok har UKP haft mulighed for at virke legalt – og dens hjemmeside kpu.ua virker stadig –  men samtidig sidder ledende kommunister ifølge netavisen Golos i varetægt i byerne Poltava og Mukatjevo. Her afventer man ankesagens udfald.

I flere tilfælde er UKP-aktivister og deres familiemedlemmer blevet udsat for overfald og forfølgelse. Flere partikontorer har været udsat for ildspåsættelse og plyndring.

UKP-forbud

Dæmonisering og hetz mod kommunister og forsøg på at udradere Ukraine som sovjetstat ud af historien indgår i den nationalisme, der har rødder blandt Vestukraines højreekstremister.

I mange år udgjorde disse en højtråbende, men overskuelig minoritet. Men i de seneste 20-25 år har de fundet støtte i forretningsverden samt blandt intellektuelle og har formået at sætte en ny ideologisk dagsorden. For dem er kommunister, Sovjetunionen og Rusland hovedfjenden.

På disse ekstremisters initiativ opløste de nye magthavere straks efter statskuppet i februar 2014 UKP's parlamentsgruppe.

Derefter lagde justitsministeriet sag an mod UKP. Imens retssagen var under forberedelse, stillede UKP op til parlamentsvalget i oktober 2014, men kom med fire procent af stemmerne ikke over spærregrænsen.

Ledende kommunister sidder i varetægt i byerne Poltava og Mukatjevo.

Da retssagen startede, trak den ene dommer sig tilbage i protest mod, hvad han betegnede, som myndighedernes pres på ham. Der havde været razzia på hans kontor med beslaglæggelse af hans computer.

Sagen blev udskudt, men i december 2015 besluttede Kijev byret altså at forbyde UKP. Men med udsigt til et forbud havde UKP forberedt en plan B.

Man oprettede en alliance, Venstreoppositionen, og opstillede ved lokalvalget i oktober 2015 på en ny liste med navnet Ny Stat.

Dermed blev enkelte kommunister indvalgt i by- og lokalråd. Selve denne opstilling vakte dog ifølge hjemmesiden kpu.ua intern uenighed. I nogle byer opstillede kommunister på andre lister og blev ekskluderet.

I protest meldte ledende og menige UKP-folk i storbyerne Zaporizje, Herson og Luhansk sig ud af partiet. Knap nok havde partiledelsen i december 2015 gennemført en analyse af valgnederlaget, herunder en skarp selvkritik, så kom UKP-forbuddet.

Kup mod Gorbatjov og mod Sovjet

Det er ikke første gang, UKP forbydes. I august 1991 blev partiet i Sovjetukraine forbudt, angiveligt for at have deltaget i kuppet mod den sovjetiske præsident Mihail Gorbatjov.

UKP blev forbudt af de nationalt-orienterede teknokrater, der selv lige netop havde forladt partiet sammen med antisovjetiske kræfter.

Da samme personer fire måneder senere sammen med Boris Jeltsin deltog i kuppet mod Sovjetunionen, og Ukraine nu blev selvstændigt, vedtog retten i 1993, at UKP atter kunne virke legitimt.

Den nuværende vilkårlighed har altså dybe rødder.

Kommunister og flere af deres familiemedlemmer er blevet udsat for overfald og forfølgelse. Flere partikontorer har været udsat for ildspåsættelse og plyndring.

Ved parlamentsvalget i 1998 fik UKP 25 procent af stemmerne. Partiets position blev dog svækket i 00'erne, da den politiske kamp blev præget af oligark-klanernes magtkamp.

UKPs fokus på det parlamentariske arbejde, blandt andet i samarbejde med Viktor Janukovitjs midtersøgende Regionernes Parti, var en af grundene til UKP's efterfølgende tilbagegang.

I Donbass og Krim, som var UKP's vælgerhøjborge, gik mange UKP-vælgere over til den magtfulde Janukovitj.

Nationalisme og angst

Men hvilken hverdag står de ukrainske kommunister nu midt i med deres krav om fred og social retfærdighed og om respekt for den fælles sovjetiske historie, som også Ukraine er en del af?

Ifølge flere kilder er folks hverdag i flere ukrainske byer præget af angst for stikkeri. Man er bange for offentligt at tale om politik i frygt for repressalier. Nær østfronten oplever befolkningen – selv i pauser mellem krigshandlingerne – granateksplosioner.

Man ser dronerne flyvende rundt i den mørke nat. Unge invaliderede mænd i gaderne, friske gravsteder og en ny fællesgrav i dyster grå cement, der er opført på frontbyen Mariupols krematorium, er påmindelser om, at freden ikke er en kendsgerning – også selv om trolleybusser og busser kører, butikkerne har åbne og skoler fungerer.

I hverdagen italesættes en ukrainsk nationalromantisme. Omskrivning af historiebøger og ukrainsk nationalpropaganda har højeste prioritet.

I flere ukrainske byer er man bange for offentligt at tale om politik af frygt for repressalier.

Den festlige ukrainske nationaldans "hopak" (kosakdans) er nu også udviklet som en slags kampsport, som der reklameres for i flere byer.

Den berygtede Azov-gruppe og andre maskerede paramilitære tæskehold af frontkæmpere sætter deres præg på Odessas hverdag. Selv om politiet er i gang med ”modernisering” med ny struktur, højere lønninger og nye uniformer, samtidig med at pågår en udrensning i retsvæsenet – oplever den menige ukrainer vilkårlighed, korruption og fraværet af en retsstat.

Kommunisterne agerer stadig

I dag er det hidtidige masseparti, UKP, svækket. Ikke kun på grund af objektive årsager. Ifølge den hviderussiske venstrefløjs netavis Left er UKP's problemer delvis selvforskyldte.

Dels har Krims kommunister længe kritiseret UKP-ledelsens "parlamentariske fiksering" og manglende indsats på arbejdspladserne. Dels UKP's interne uenighed om holdningen til de ukrainske kommunister, der virker i det borgerkrigsramte Donbass.

Og endelig er der uenigheden om holdningen til Venstreopposition og Ny Stat ved lokalvalget, som førte til splittelse af partiet. Det sidste forhold indgår dog også i den selvkritik, som UKP's ledelse har udarbejdet og lagt ud på partiets hjemmeside.

Men UKP fungerer stadig. I flere byer markerede partiet i år både 1. maj og sejrsdagen 9. maj. Partiets aktivister har i forskellige byer deltaget i brede sociale protester, og oven på partisplittelsen blev der i maj gjort forsøg på at samle partiet ved at afholde en landsdækkende skype/video-konference med deltagelse af snesevis af partiets regionale afdelinger.

Man fylder folk med historier om kommunismens forbrydelser for ikke at forholde sig til de nye eliters egne forbrydelser. 
Andrej Mantjuk

Den medførte levende diskussioner og bekræftede kommunisternes vilje til at kæmpe for fred og social rettighed.

UKP har bevaret et traditionelt nært forhold til kommunister i andre tidligere sovjetrepublikker, især i Rusland. I forbindelse med retssagen har partiet fået støtte fra kommunister og socialister i Vesteuropa. En af partiets advokater i den igangværende ankesag er Dr. Cestmir Kubat, en anerkendt tjekkisk sagfører.

Rammer andre venstrekræfter

Kommunisternes allierede, partiet Progressive Socialister og Venstreopposition, markerede i år i flere byer 25-året for den folkeafstemning, der i marts 1991 bekræftede ønsket om at bevare Sovjetunionen.

I Vestukraine markerede de offentligt 80-året for arbejderopstanden i Lviv i 1936, da datidens polske gendarmer skød på en arbejderdemonstration.

Den marxistiske gruppe Borotba (Kampen) er efter mordbranden i Odessa 2. maj 2014 ramt af repressalier. Dens aktivister er i eksil i Donbass, på Krim eller i Tyskland. Dens netavis er lukket, men gruppen er aktiv på Facebook.

En af gruppens nøglepersoner, journalist Andrej Mantjuk, siger i et interview til netavisen Left, at den ukrainske antikommunistlov ikke kun rammer UKP, men alle venstrekræfter. 

– Hensigten med antikommunistloven er at rense Ukraine fra venstrekræfter. Det benægtes ikke af korrupte ukrainske embedsmænd og oligarker. De ønsker at aflede folks opmærksomhed fra fattigdom og arbejdsløshed med jagten på indre fjender, altså kommunister.

– Man fylder folk med historier om kommunismens forbrydelser for ikke at forholde sig til de nye eliters egne forbrydelser. Under sådanne vilkår tager højrekræfterne monopol på de sociale protester, men i egne interesser, siger han.