Kerala og Vietnam er to fattige lande, der er særligt sårbare over for spredningen af ​​coronavirus. De har imidlertid på imponerende vis formået at kontrollere epidemien.

Sammenlignet med de nordiske lande har Kerala og Vietnam meget få midler til at bekæmpe virussen med. Så hvad er hemmeligheden bag deres effektive tilgang?

Hvordan er det lykkedes for dem at redde så mange liv, medens den vestlige verden endnu havde tusinder af nye dødsfald daglig?

Mindre end fem dødsfald

Kerala er en stat i det sydvestlige Indien med 35 millioner indbyggere. Vietnam ligger på den anden side af Bengalbugten og har en befolkning på 95 millioner. Begge lande har et meget lavt BNP per indbygger, cirka 17 gange lavere end for eksempel Belgien.

Generelt er fattige lande meget sårbare over for coronavirus. Begge lande har desuden yderligere en ulempe. Vietnam deler en lang grænse med Kina, hvor virussen havde sin oprindelse. Kerala har ubevogtede grænser, som krydses af et utal af migrationsarbejdere til og fra Indien, men også til og fra udlandet, især Mellemøsten.

Kampen mod virussen har imidlertid været særlig effektiv i den indiske delstat Kerala. I begyndelsen af pandemien var staten den hårdest ramte i hele Indien. Den 22. marts tegnede den sig for en femtedel af alle infektioner i landet.

Kampagnen "bryd kæden" var vellykket. Medens antallet af infektioner i de øvrige stater forøgedes med en eksponentiel faktor på 300, så reduceredes antal infektioner i Kerala til en fjerdedel af antallet ved begyndelsen af pandemien. Seks uger senere har Kerala den laveste dødsrate i landet. I alt registrerede delstaten 630 infektioner og fire dødsfald. Til gengæld nåede antallet af smittede i slutningen af marts måned i Indien som helhed op på adskillige millioner, mange med alvorlige symptomer.

Vietnam har gjort det endnu bedre. Det lykkedes her at kvæle epidemien ved fødslen, før den kulminerede og blev til en egentlig epidemi. På nuværende tidspunkt er der rapporteret 324 infektioner og ingen dødsfald. Sammenlignet med de nordiske lande har Kerala og Vietnam meget få midler til at bekæmpe virussen med. Så hvad er hemmeligheden bag deres effektive tilgang? Lad os se nærmere på de afgørende faktorer.

Kvæl epidemien ved fødslen

Den 23. januar blev de første inficerede patienter registreret i Vietnam med kun to tilfælde. Vietnam indså straks, at smitten kunne udvikle sig til en epidemi, og erklærede derfor hele landet i undtagelsestilstand. Det var et af de første lande, der tog dette skridt. På højeste niveau blev der nedsat en styringskomité med vicepremierministeren som formand. Skoler blev lukket over hele landet, og en uge senere blev flere landsbyer sat i karantæne. Et tidligt advarselssystem blev indført. To uger før man i Wuhan besluttede, at befolkningen skulle blive hjemme, introducerede Vietnam systemet "hold afstand", og passagerer fra udlandet blev systematisk screenet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO roste denne hurtige tilgang: "Tidlig opsporing, tidlig isolering og aktiv behandling er ekstremt vigtigt. Vietnams hurtige reaktion på smitten fik standset spredningen af ​sygdommen og reddede dermed tusinder af liv."

En lignende tilgang genfinder vi i Kerala. Allerede før den første smittede blev konstateret, blev landet sat i alarmberedskab med etablering af en arbejdsgruppe den 23. januar, halvanden måned før Belgien tog samme initiativ. Hjemvendte migrationsarbejdere blev screenet i lufthavnen og sat i karantæne, hvis de var smittede.

I begyndelsen af ​​marts var der otte bekræftede smittede. Fra midten af marts blev bevægelsesfriheden signifikant begrænset. Skoler og virksomheder blev lukket og forsamlinger forbudt. Et totalt og upåklageligt sporingssystem blev indført.

Ifølge eksperten i smitsomme sygdomme Todd Pollack, er grunden til succes ganske ligefrem: "Lande, der traf hurtige og indgribende beslutninger ved hjælp af velprøvede metoder, opnåede en effektiv begrænsning af virussens spredning. Hvis der handles hurtigt, når man aldrig til det punkt, hvor den får mulighed for at vokse eksponentielt."

Radikalt – men socialt forsvarligt

I begge lande tillægges den sundhedsmæssige beskyttelse en fundamental betydning, og alt gøres for at redde så mange liv som overhovedet muligt. Den økonomiske skade, som denne prioritering midlertidigt forårsager, betragtes som uundgåelig (1).

"Mens mange lande diskuterede valget mellem sundhed og økonomi, besluttede den vietnamesiske regering uden tøven at prioritere sundhed frem for sikring af den økonomiske vækst", sagde Sang Minh Le, sundhedsspecialist i Verdensbanken.

Vietnam indførte strenge regler for at begrænse befolkningens sociale kontakter. Allerede fra midten af februar blev det påbudt familier at holde sig inden døre. Kvarterer blev totalt nedlukket og overvåget af politiet. Beboere i særligt udsatte områder blev testet. Ligesom i Kina blev potentielle bærere af smitten sat i karantæne, adskilt fra den øvrige del af deres familier. Herved blev ældre således beskyttet mod den farlige smitte. Alle, som vendte hjem fra udlandet, blev sat i karantæne i to uger.

I Kerala indførte man endnu strammere begrænsninger af den individuelle bevægelsesfrihed, som varede længere og blev implementeret meget tidligere end i resten af ​​Indien. Statsgrænserne blev lukket, og der blev arrangeret særlige modtagelsescentre for de tusinder af strandede, hjemvendte migrantarbejdere. Et intensivt test- og kontaktsporingssystem blev implementeret. Washington Post beskriver fremgangsmåden som en "solid og gennemgribende reaktion" på epidemien.

Den disciplin, som blev indført i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger, blev ledsaget af en social tilgang. I Vietnam modtog familier i karantæne tre måltider om dagen til meget favorable priser. De arbejdsløse, de selvstændige og de fattige kunne endvidere regne med en coronakompensation.

I Kerala blev de måltider, som børn normalt modtager gratis i skolen, leveret til børnenes hjem. Alle familier modtog gratis mad og blev også tilbudt lån til lav rente, således at de nødvendige daglige udgifter kunne opretholdes. Betalingen af elregningen blev udsat i en måned, og ​​visse offentlige tilskud blev prioriteret til betaling før den sædvanlige forfaldsdato.

Den valgte sociale tilgang dæmpede befolkningens frygt og styrkede tilliden til regeringens strategi, samtidig med at den fremmede respekt og overholdelse af de indførte foranstaltninger.

Oplysning

Den vietnamesiske regering har gennemført en intensiv oplysningskampagne med plakater og bannere i supermarkeder, banker og andre offentlige steder. Hver dag blev befolkningen bombarderet med tekstbeskeder og apps, der kan downloades. Og henvisninger til snesevis af artikler blev formidlet i de mest populære onlinenyhedsprogrammer. Her blev der givet en detaljeret forklaring på symptomerne og på, hvordan man bedst beskytter sig mod virussen og så videre. Unge blev underholdt med informative popsange eller pædagogiske videoklip.

Lignende oplysningskampagner fandt sted i Kerala, hvor regeringen tillagde dem overordentlig stor betydning. Hver aften afsatte premierministeren en time til at tale med borgerne og informere dem om situationen. Da beboerne i et bestemt område ville flygte fra deres landsby af frygt for at blive smittet, kom sundhedsministeren personligt ud til landsbyen for at berolige beboerne.

I begge lande havde kampagnerne ikke kun en informativ karakter, men sigtede også mod at give befolkningen en følelsesmæssig støtte. Gennem dem opmuntrede myndighederne borgere i karantæne og gav samtidig udtryk for sympati for dem, der var berørt af epidemien. Denne emotionelle støtte var med til at understøtte befolkningens tillid til dens regering. I Kerala blev denne tillid personificeret i den forhenværende lærer og sundhedsminister KK Shailaja. Hun blev givet flere kælenavne, herunder "Coronamorderen" og "Rockstar-ministeren for sundhed".

De vigtigste metoder

At reagere effektivt på en epidemi kræver en stor arbejdsstyrke, som i begge lande blev mobiliseret hurtigt og effektivt. De første coronavirusinfektioner i Vietnam blev konstateret i en landsby nær Hanoi.

Omfattende hold af læger og sundhedsarbejdere blev straks sendt til stedet for at implementere en omhyggelig og detaljeret udarbejdet behandlingsprotokol. For effektivt at bekæmpe epidemien i resten af ​​landet blev lægestuderende og pensionerede læger og sygeplejersker indkaldt.

Kaserner og kostskoler blev anvendt til indkvartering af den del af befolkningen, som kom i karantæne. Regeringen organiserede hurtige mobilenheder. Cirka 16.000 hold blev sammensat til at styre callcentre og til at bistå personer i karantæne med medicin og rådgivning, madpakker eller simpelthen blot for at snakke med folk.

I Kerala er det regerende kommunistpartis (2) masseorganisationer (kvinder, bønder, unge) strømmet til for at hjælpe. Regeringen kunne således regne med støtte fra adskillige frivillige i kampen mod pandemien.

Lokale landsbyråd organiserede fælleskøkkener, som skulle sikre, at der var gratis måltider. Landsbyledelsen opfordrede ligeledes lokale landsbyboere til at give husly til de borgere, der var isolerede eller ikke havde plads nok derhjemme til at holde en "sikker afstand". Kontrollanter blev indsat for at sikre, at karantænen blev respekteret af alle medlemmer i de husstande, som var blevet sat i karantæne.

Medicin til folket

Det vigtigste element i kampen mod virussen i Kerala og Vietnam er kvaliteten og udbredelsen af sundhedssystemet. I begge lande er det et omfattende system, hvor forebyggelse og primær sundhedspleje er helt centrale komponenter.

Læger og sundhedsarbejdere er aktive i de mindste og mest fjerntliggende landsbyer i Vietnam. Sundhedspleje er tilgængelig for alle, inklusive de fattigste. I tilfælde af en epidemi er det vigtigt at nå alle, og at ingen falder gennem det finmaskede net. Ifølge WHO skyldes succesen i kampen mod virussen i Vietnam mange års investeringer i folkesundhed samt en universel adgang til sundhedsvæsenet for alle borgerne, uanset deres socioøkonomiske status.

En anden faktor er vægten på forebyggelse. Vietnam har en stærk tradition på dette område. Ifølge Verdensbankens sundhedsspecialist Sang Minh Le er Vietnams succes i bekæmpelse af covid-19 "resultatet af en konstant bestræbelse i forberedelserne til forebyggelse af en hvilken som helst pandemi." En massiv indsats er blevet brugt til at teste, overvåge smittede og anbringe inficerede personer i karantæne. Det er denne metodik, som begrunder, hvorfor resultatet har været så få infektioner og nul dødsfald.

Kerala har investeret signifikant i sundhedsplejen i mange år. I denne stat har der i de senere år ikke fundet budgetnedskæringer sted som andre steder i Indien, tværtimod. Kerala investerer dobbelt så meget i sundhedssektoren for hver indbygger som i Indiens øvrige stater. Dens sundhedssystem betragtes som det bedste i landet. Keralas sygeplejersker har et globalt omdømme, som gør dem efterspurgte på hospitaler i USA og i Europa. Levealderen er i Kerala syv år højere end det indiske gennemsnit, og spædbørnsdødeligheden er 4,5 gange lavere.

Ligesom Vietnam har Kerala en veludviklet offentlig primær sundhedspleje, som kendetegnes ved en betydelig decentralisering. Hver landsby har sit eget sundhedscenter, der støttes af distriktshospitaler. De lokale myndigheder spiller en central rolle. Derfor er sundhedssektoren og dens serviceydelser let tilgængelige for alle, og den kan hurtigt reagere på klager eller lokale behov. Dette gjorde det lettere at teste og opdage inficerede personer. Under coronakrisen fokuserede lokale sundhedsarbejdere og mange frivillige på personer med særlige behov samt på enlige ældre. For eksempel kontrollerede man, om folk tog deres medicin til tiden.

Ifølge The Economist er kvaliteten af de to landes sundhedssystemer ikke faldet ned fra himlen: "Det er ikke tilfældigt, at kommunismen har haft en kraftig indflydelse i Vietnam i sin egenskab af at være statens ideologiske fundament, hvilket også har været tilfældet for venstrepartierne, der har været dominerende i Kerala siden 50'erne".

Jason Hickel, professor ved Goldsmiths University i London og tilknyttet De Forenede Nationer, er enig: "Det er det, som sker, når du har et samfund organiseret omkring menneskers velfærd snarere end omkring kapitalens trivsel. Det gør den ’såkaldte første verden’ til skamme."

Lad os tage ved lære af Vietnam og Kerala.

NOTER

1) Det er tvivlsomt, om instrukser vedrørende påbud om en ​streng indskrænkning af borgernes bevægelsesfrihed på længere sigt er mere skadelig for økonomien end en mindre drastisk form for adfærdsbegrænsning. Det modsatte siges at være tilfældet, ifølge en nylig artikel fra University of California i Berkeley, citeret i Financial Times af Martin Wolf. Under alle omstændigheder giver de mindre indgribende lukninger i Sverige eller Holland ikke disse lande en økonomisk fordel i forhold til deres naboer.

2) Den nuværende regering består af flere partier, som refereres til som den venstredemokratiske front. Denne front ledes traditionelt af kommunistpartiet.

Denne artikel er oversat af Kristian Laubjerg fra netavisen investigaction.net, hvor den blev bragt den 18. maj 2020. Artiklen har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 4, 2020.