Større magt til præsident Recep Tayyip Erdogan. Væk med premierministerposten, og Erdogan kan blive siddende på magten indtil 2029.

Præsidenten vil have retten til at sidde indtil 2029. Han vil kunne udpege regering og opløse parlamentet.
Deniz Serinci

Det er nogle af hovedspørgsmålene, når de tyrkiske vælgere den 16. april går til stemmeurnerne og afgør store ændringer i landets forfatning. 

Konkret ønsker Erdogan at kunne blive genvalgt til præsident 2029.

Udvidet magt

Ved folkeafstemningen skal de næsten 57 millioner vælgere godkende eller afvise et nyt udkast til forfatning, der ændrer landets politiske system fra en parlamentarisk til en præsidentielt styret republik.

Præsidenten bliver både statsoverhoved og regeringschef med magt til at udpege og fyre ministre og rådgivere.

Erdogan har været Tyrkiets premierminister fra marts 2003 til august 2014, hvor han overtog præsidentposten. Han har i praksis været leder af det konservative Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP).

Herboende journalist og Tyrkiet-kender, Deniz Serinci, mener, at kernen i forslagene er, at præsidenten vil have retten til at sidde indtil 2029.

– Så vil han være fyldt 75 år og have en årrække bag sig, hvor han har kunnet udpege regering, opløse parlamentet og have ret til at udløse undtagelsestilstand, siger han til Arbejderen.

Den 20. januar 2017 stemte det tyrkiske parlament ja til de foreslåede ændringer  og udskrive en folkeafstemning.

Ifølge forslaget kan præsidenten fremover opløse parlamentet og erklære undtagelsestilstand under "politiske kriser". Det er i dag parlamentet, som skal godkende dette, skriver dagbladet Günlük Evrensel.

Forslaget hæver også antallet af pladser i parlamentet fra 550 to 600 og valgperioden forlænges fra fire til fem år. Præsidenten vil få vetoret over nye lovforslag, og præsidenten skal udnævne seks af de 12 medlemmer af Det Øverste Dommerråd som udnævner landets dommere.

Næste præsident- og parlamentsvalg vil blive afholdt onsdag den 3. november 2019. Og valg til præsident og parlament skal ligge på samme dag.

Tyrkiets forfatningsdomstol får kun 15 medlemmer mod 17 i dag, og præsidenten skal udnævne 12 dommere, mens parlamentet udpeger tre.

Udstede dekreter

Præsidenten skal også kunne udskrive parlamentsvalg efter behag  og udstede dekreter. Men forslaget afskaffer ifølge Al Jazeera parlamentets ret til at stille spørgsmål til regeringens politik og handlinger og dermed overvåge regeringens ageren. Parlamentet kan med to tredjedeles flertal kræve en rigsretssag mod præsidenten.

Ifølge Euronews vil præsidenten udpege en vicepræsident. 

Forslaget afskaffer de militære domstole, medmindre de bliver oprettet for at efterforske soldaters handlinger under krig.

De godt 32.000 herboende tyrkere kan frem til 9. april brevstemme til folkeafstemningen.

Meningsmålingerne i Tyrkiet er ikke entydige. De målinger, der er bestilt af ja-fløjen, tyder på et ja, mens meningsmålinger bestilt af nej-siden tyder på et nej. Øvrige målinger peger på et tæt løb.

I de seneste uger har især AKP-politikere og Erdogan forsøgt at føre valgkamp blandt tyrkiske vælgere i flere europæiske lande som Holland, Schweiz og Tyskland. 

– For os i Vesten er et muligt ja til folkeafstemningen ikke foreneligt med værdierne om demokrati og retsstat, men for mange sunnimuslimske tyrkere handler det mere om stabilitet, børns tryghed og job, vurderer Deniz Serinci.

Han mener, at det næsten er sikkert, at Tyrkiets kurdere og alevitter stemmer nej, men han tror, mange tidligere AKP-vælgere vil støtte præsidenten i folkeafstemningen.