Efter tirsdagens primærvalg i 11 af USA's 50 delstater har Hillary Clinton lagt sig i spidsen som Demokraternes præsidentkandidat foran udfordreren Bernie Sanders.
Bernie Sanders er ikke forbundet med USA's organiserede arbejderbevægelse.
Det endelige valg af partiets præsidentkandidat foregår på et såkaldt konvent med deltagelse af 4765 stemmeberettigede delegerede. For at vinde opstillingen skal en kandidat have mindst 2383 stemmer på konventet. Nu har Hillary Clinton vundet 1001 delegerede, mens Bernie Sanders har vundet 371, skriver BBC.
Bernie Sanders vandt flest delegerede i fire af de 11 stater, som havde primær valg i forgårs. Iagttagere udelukker ikke, at han fortsat kan udfordre den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton.
Når han overhovedet er kommet så langt, skyldes det ifølge sociologiprofessor James Petras en voldsom mistillid til den politiske og økonomiske elite i USA. Og den tilhører Hillary Clinton. Hun er tidligere præsidentfrue, tidligere udenrigsminister og har tætte bånd til finanscenteret Wall Street.
Sanders er blevet kendt for at tale om socialisme og henviser ofte til de danske velfærdsordninger. Ifølge Petras skal man dog tage Sanders' tale om socialisme med et stort gran salt. Sanders er ikke forbundet med USA's organiserede arbejderbevægelse. Selvom hans sociale og økonomiske politik har appel til arbejdere, så føler statsmagten sig ikke truet, noterer James Petras.
"Sanders' valgbevægelse repræsenterer ikke nogen umiddelbar udfordring af den kapitalistiske profit. Staten kalkulerer med at denne bølge af vælgeraktivitet kun vil vare nogle få måneder og derefter sygne hen som vælgerapati", skriver professoren i sin analyse af primærvalgene i USA.
Og han tvivler på, at bevægelsen omkring Bernie Sanders og hans politiske mærkesager vil overleve primærvalgene:
"Sanders har intet gjort for at opbygge en social massebevægelse, som kan videreføre klassekampen og den sociale kamp under og efter valget. I realiteten vil Sanders' løfte om at støtte ledelsen i Det Demokratiske Parti, hvis han taber nomineringen til Clinton, føre til en dybtgående desillusion blandt hans støtter og et sammenbrud i bevægelsen", forudser professor Petras.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278