Den 8.-9. februar blev 14 palæstinensiske fraktioner enige om at afholde valg og bilægge uenighed på en konference i Egyptens hovedstad Cairo.
Enhed er nød-vendig, fordi vi palæstinensere står med ryggen mod muren overfor USA og Israel.
Maher Khatib, palæstinenser fra Ringsted
Der er tale om stort set alle palæstinensiske modstandsgrupper, inklusive Fatah, Hamas og den palæstinensiske venstrefløj, repræsenteret af især DFLP og PFLP.
Perspektivet er at danne en enhedsregering af alle grupper efter valgene, oplyser Jibril Rajoub, generalsekretær for Fatahs centralkomite ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
>> LÆS OGSÅ: Modstandsfronten er mere end Hamas
Valgene vil efter planen finde sted 22. maj, 31. juli og 31. august og skal omfatte både lokalvalg, parlamentsvalg og præsidentvalg.
Splittelse Fatah mod Hamas
Det sidste palæstinensiske præsidentvalg blev afholdt i marts 2005 og det seneste parlamentsvalg i januar 2006. Så det er 15 år siden.
Den interne splittelse mellem Hamas og Fatah begyndte i 2007, da Hamas med magt overtog Gaza fra Fatah. Forud var gået et parlamentsvalg, hvor Hamas overraskende vandt, men Fatah nægtede at anerkende resultatet af afstemningen og forskansede sig på Vestbredden.
Her regerede Fatah gennem det palæstinensiske selvstyre. Vestbredden har siden 1967 været besat af Israel. Efter at Hamas fik magten i Gaza, indledte Israel en altomfattende blokade mod enklaven.
Respekt for hinanden
Men nu skal uenighederne være slut.
Fatahs centralkomite udtalte i sidste uge, at Cairo-deklarationen "baner vejen for at afslutte splittelsen og genoprette national enhed gennem valgprocessen. Den er et sandt udtryk for den nationale vilje", citerer det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA.
>> LÆS OGSÅ: Jeg drømmer om at vende hjem
De 14 fraktioner lover i Cairo-deklarationen at "respektere og acceptere" valgenes udfald i maj-august i år. De lover at respektere hinandens valgkampe, også i territorier, som andre grupper dominerer. Desuden skal der oprettes en "valgkommission" af dommere fra Vestbredden, Gaza og Østjerusalem, der skal forsøge at løse eventuelle juridiske tvister.
Uniformeret palæstinensisk politi – og ingen andre – vil bevogte valgstederne på Vestbredden og i Gaza.
Der er 2,8 millioner stemmeberettigede i Gaza og Vestbredden. Ifølge FN lever over fire millioner palæstinensere i eksil udenfor de besatte områder og Israel, og de kan ikke stemme.
Mange palæstinensere mener ifølge Xinhua, at Fatah først og fremmest er gået med til at afholde valg for at vise sit demokratiske sindelag og legitimitet overfor USA's nye præsident Joe Biden.
Andre palæstinensere mener, at enheden er kommet af ren nødvendighed – i en situation, hvor palæstinenserne står splittede. At det er et pres nedenfra.
Har presset på for valg
Vi har spurgt to palæstinensere på venstrefløjen, Maher Khatib fra Ringsted og Khaled Barakat, hvad de mener.
Maher Khatib er palæstinensisk aktivist, har bånd til den fjerdestørste palæstinensiske fraktion DFLP, der står for Den Demokratiske Front for Befrielsen af Palæstina.
– Venstrefløjen har presset på for valg i mange år. Valgene burde have fundet sted for længe siden. Nu ser det ud til, at vi kan samle palæstinenserne, selv om der nok mest af alt er tale om forsoning mellem de to største grupper, Fatah og Hamas, siger Maher Khatib til Arbejderen.
DFLP for én stat
DFLP er erklæret marxistisk og en udbrydergruppe fra PFLP i 1969.
Maher Khatib fortæller, at DFLP har "spillet rollen som neutral" i konflikten mellem Hamas og Fatah og lagt pres på parterne for at skabe enhed.
Og netop enhed er nødvendig, idet palæstinenserne står med ryggen mod muren.
– Trump i Det Hvide Hus gjorde det ikke nemmere for os. Vi stod splittet overfor både USA og Israel. Desværre er der ikke tegn på, at den nye præsident Biden vil ændre politikken overfor palæstinenserne og Israel. Det ændrer sig ikke, lyder det fra Maher Khatib.
Ingen illusioner
PFLP står for Folkefronten til Palæstinas Befrielse og er den tredjestørste palæstinensiske fraktion. Det er den største marxistiske palæstinensiske modstandsorganisation. PFLP var i 1970'erne den største politiske gruppe i Gaza og tog i 1979 afstand fra individuel terror, som inddrog civile.
>> LÆS OGSÅ: Palæstinenser: Golflandes sheiker er på kollisionskurs med deres befolkning
Khaled Barakat, der midlertidigt bor i Canada, er kendt for at diskutere netop perspektiverne for PFLP og dele organisationens analyser. Han er født i Østjerusalem i 1972, er i dag forfatter og var i 2018 koordinator for kampagnen for løsladelse af PFLP's generalsekretær Ahmad Sa'adat.
Selv om PFLP deltog på konferencen i Cairo og bakker op om enhedsprocessen, tager Khaled Barakat de kritiske briller på og problematiserer Cairo-aftalen.
– Snakken om enhed er desværre ikke anderledes end de andre gange, man har prøvet at skabe den. Mødet i Cairo var ikke et møde for at løse det palæstinensiske folks krise, men snarere for at løse krisen i Fatah og Hamas, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at især Fatah ønsker valgene for at "legitimere dets fortsatte magt i det palæstinensiske selvstyre".
Intet valg under besættelse
Khaled Barakat mener ikke, at "valgene afspejler palæstinensernes ønsker, men USA's og EU's ønsker".
– Der vil aldrig nogensinde kunne finde demokratiske og retfærdige valg sted under den voldelige israelske besættelse. Et valg fri for israelsk besættelse vil derimod være en positiv demokratisk mulighed for palæstinenserne, siger han til Arbejderen.
– Det er dobbeltmoralsk, at kræfter i det internationale samfund i dag hylder palæstinensiske valg, mens de i 2006 indførte sanktioner overfor Gaza, fordi de fandt Hamas' valgsejr uacceptabel.
>> LÆS OGSÅ: USA vil af med det palæstinensiske problem
I 2006 indførte Israel, USA, EU, flere vestlige lande og flere arabiske lande sanktioner, der suspenderede al udenlandsk hjælp, som palæstinenserne i Gaza var afhængige af.
– De samme kræfter i det internationale samfund fortsætter med at underminere de palæstinensiske rettigheder og palæstinensisk frihed, slutter Khaled Barakat.
Benspænd fra Israel og USA?
Maher Khatib er ikke så pessimistisk, men han advarer alligevel mod, hvad USA og Israel kan finde på for at blokere for enhed og valg i Palæstina.
– Israel og USA kan spænde ben for processen. Israel kan gøre valgene besværlige, optrappe en konflikt og presse palæstinenserne. Og USA kan gennem for eksempel Saudi-Arabien finde på at lægge økonomisk pres på os, siger Maher Khatib til Arbejderen.
Allerede nu presser det palæstinensiske selvstyre på for, at de over 300.000 palæstinensiske vælgere i Østjerusalem kan deltage i valgene til sommer, men det er ikke sikkert, at Israel tillader det, skriver det israelske dagblad Times of Israel.
Men enhedsprocessen må og skal føres igennem, mener Maher Khatib.
– Det bliver dog nødvendigt i den palæstinensiske enhedsproces at diskutere og blive enige om, hvad man mener om en énstatsløsning eller forhandlinger og en tostatsløsning, slutter Maher Khatib.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278