Den 1. januar trådte en frihandelsaftale i kraft mellem EU og Ukraine.
Aftalen er forhandlet af EU-kommissionen og godkendt i medlemslandene. Men i Holland har kræfter, der er imod aftalen, indsamlet tilstrækkeligt med underskrifter til, at regeringen er forpligtet til at udskrive en folkeafstemning om aftalen, selvom den tidligere er underskrevet af den hollandske regering.
EU's frihandelsaftale med Ukraine har forværret forholdet til Rusland.
Folkeafstemningen finder sted den 6. april. Den ikke bindende, men hvis et flertal stemmer nej, skal aftalen til ny behandling i Hollands Parlament, oplyser netavisen EUobserver.com.
EU's frihandelsaftale med Ukraine har forværret forholdet til Rusland, der som modsvar har opsagt sin frihandelsaftale med Ukraine.
Holland har netop overtaget formandsskabet for EU i første halvår af 2016. Premierminister Mark Rutte er ivrig efter at få hollænderne til at stemme ja.
– Nu skal jeg på gaden for at forklare til befolkningen, hvorfor vi underskrev aftalen. Vi er en handelsnation. Vi lever af fri handel, siger han ifølge EU-observer.
Forhandlingerne om frihandel med EU spiller en hovedrolle i konflikten i Ukraine. Da den daværende præsident Janukovich i 2013 afviste at underskrive en aftale med EU og i stedet indgik en aftale med Rusland, blev det anledningen til den alvorlige konflikt, som fortsat præger Ukraine.
Præsident Janukovich blev afsat ved et kup og han lever i dag i Rusland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278