Den ældste og største guerillabevægelse i Latinamerika er FARC-EP. Forkortelsen står for 'Colombias væbnede revolutionære styrker – folkets hær'. FARC-EP blev grundlagt den 27. maj 1964.

Dets ideologiske grundlag er den marxistiske-leninistiske teori. De senere år har de også studeret Simon Bolivars værker, og de siger nu, at de er en del af La Patria Grande, det Forenede Fædreland, med hvilket menes den Latinamerikanske integration, som var Bolivars vision, da han i starten af 18-tallet stod i spidsen for frihedskampen imod den spanske kolonimagt i store dele af Sydamerika.

Der findes ingen nøjagtige tal, men FARC-EP menes at råde over 20.000 bevæbnede guerillasoldater og 50.000 civile ”milicianos”, som arbejder i de forskellige sociale og folkelige bevægelser i landet.

70 guerillafronter

Den organisatoriske baggrund er bygget op om omtrent 70 regionale guerillafronter. Disse indgår hver i sær i en blok af guerillaer, som der findes syv af hele landet. Disse dækker næsten hele landets 1,2 millioner kvadratkilometer, det vil sige næsten tre gange Sveriges størrelse – eller 28 gange Danmark. Den højeste instans i FARC-EP udgøres af ”El Secretariado del Estado Mayor”, den øverste politiske og militære kommandostab. Denne ledes af Timoléon Jiménez, alias ”Timochenko”.

Klokken 20.30 skal der være ro, og alle lommelygter og lys skal være slukkede.

I guerillalejren reguleres de daglige gøremål af det interne reglement.

Et signal høres klokken 4.20 om morgenen. Efter nogle minutter kommer der yderligere to signaler, der betyder opstilling med fuld udrustning og aflæggelse af rapport til befalingshaverne. Derefter morgenkaffe. Klokken seks er der morgenmad, der som oftest består af majspandekager, kød og kartofler. Klokken syv er der morgensamling, hvor dagens program og opgaver bliver fordelt. Disse er relativt faste såsom rengøring og ordning af lejren. Overvågning af tv-nyheder klokken 7.00 og 12.30, som senere bliver diskuteret af guerillasoldaterne. Hver dag bliver et udvalgt tema, politisk eller militært, debatteret ved fællessamlingen.

Guerillakøkkenet

Guerillakøkkenet er åbnet døgnet rundt og er en hård opgave, som alle, mænd og kvinder deltager i efter et roterende skema. Hvis fronten er stor - den kan være på mellem 99 og 500 guerillasoldater - er det et hårdt arbejde, i særdeleshed hvis der er forbud mod at tænde op under komfurets tre-fire kæmpegryder, af frygt for at blive bombet fra luften.

Efter frokost, der bliver serveret ved tolvtiden, vasker hver soldat sin tallerken og sit bestik op. Alt bliver derefter placeret i rygsækken, der hele tiden skal være kar til at blive kastet på ryggen i tilfælde af kamp.

Om eftermiddagen afholdes studier eller forelæsninger med diskussioner. Her er der også tid til at efterse våben, tøj og andre personlige ting. Kokken 19 er der tv-nyheder igen og klokken 20 er der en ny opstilling. Nattens vagtskema bliver fordelt med to timers vagter. Myggenet og camouflagenet spændes op. Klokken 20.30 skal der være ro, og alle lommelygter og lys skal være slukkede.

I næste uge bringer Arbejderen Dick Emanuelssons andet interview fra mødet med FARC's delegation i Havanna. Det er med den hollandske lærerinde Tania Nijmeijer, som sluttede sig til guerillaen i 2002 og blev til 'Alexandra Narino'. I Havanna spiller hun en vigtig rolle i fredsforhandlingerne. Disse interviews har tidligere været bragt i den svenske ugeavis Proletären.