En netop udsendt FN-rapport om stigende sult er underskrevet af landbrugs- og fødevareorganisationerne FAO, IFAD og WFP samt børneorganisationen UNICEF og sundhedsorganisationen WHO. 

Den økonomiske verdensorden er en medvirkende årsag til øget sult.

Organisationerne skriver: "Efter stabil nedgang over et årti, vokser global sult igen, og den ramte 815 millioner mennesker i 2016. Det svarer til 11 procent af jordens befolkning".

Oven i dette tal lægger rapporten millioner af børn og voksne, som er fejlernærede, herunder blandt andre 641 millioner stærkt overvægtige, svarende til 13 procent af verdens voksne befolkning.

Men det er væksten i sult og manglende fødevaresikkerhed, som er rapportens hovedbudskab.

Konflikter og klimaforandring

"Væksten på 38 millioner flere på et år skyldes hovedsageligt flere voldelige konflikter samt chok og skader som følge af klimaforandringer", hedder det i rapporten, som understreger, at der skal ske noget nyt, hvis den dødelige udvikling skal vendes. "Business as usual" rækker ikke, som det formuleres i rapporten: The State of Food Security and Nutrition in the World 2017.

Fødevaresikkerheden er især lav og faldende i Afrika syd for Sahara, i Sydøstasien og i Vestasien. Sulten forværres oftest af væbnede konflikter, og en del af disse konflikter næres af klimaforandringernes pres på naturressourcerne. Der er flere og alvorligere oversvømmelser og større områder, der rammes af tørke.

Rapporten sætter også fokus på den herskende økonomiske verdensorden som en medvirkende årsag til øget sult.

Den kapitalistiske krise, som i rapporten betegnes som "økonomisk nedgang" har drænet statskasserne i en række fattige lande i en grad, så de ikke har mulighed for at importere tilstrækkelige mængder fødevarer. Det fører til stigende fødevarepriser, som rammer den fattigste del af landenes befolkning meget hårdt, noterer rapportens forfattere.

Rapporten er den første redegørelse af denne type, siden verdens ledere i 2016 vedtog de såkaldte 2030-mål, hvor det første løfte er at stopee al sult índen 2030.

Alarmklokker

Denne rapport "får alarmklokkerne til at ringe, så vi ikke kan overhøre det", skriver lederne af de fem FN-organisationer i rapportens indledning. "Vi kan ikke stoppe sult og undernæring inden 2030, medmindre der gøres noget ved alle de forhold, der skaber den", hedder det videre.

– Vi må ikke sidde og vente på, at konflikter slutter. Langtsigtede investeringer er en central nøgle til løsningen og ikke kun i landbrugssektoren. Investeringer i landbrug skal kombineres med investeringer i ny teknologi, med bekæmpelse af at fødevarer går tabt og bliver ødelagt, og så skal bønderne have bedre adgang til afsætningsmarkeder, siger Gilbert Houngbo til nyhedsbureauet IPS. Houngbo er præsident for IFAD – FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling.