23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvert 10. minut dør et barn

Hungersnød i Yemen

Hvert 10. minut dør et barn

FN appellerede for flere måneder siden om 2,1 milliarder dollars til nødhjælp til Yemen, men hidtil er der kun kommet tilsagn om 15 procent af beløbet.

Ud af Yemens befolkning på 25,6 millioner er 19 millioner i akut nød og har brug for hjælp. Syv millioner har simpelthen ikke mad at spise og to millioner børn vurderes at være alvorligt underernærede. Her vejes et undernæret barn på en klinik.
FOTO: Tony Karumba/AFP/Scanpix
1 af 1

FN's børneorganisation Unicef har beregnet, at hvert 10. minut dør et barn i Yemen af sygdomme, der kunne helbredes. Det skyldes sult og underernæring.

– Et underernæret barn vil ni gange så ofte som et normalt ernæret barn dø af helbredelige sygdomme, forklarer Christophe Boulierac fra Unicef ifølge BBC.

Situationen er slet og ret katastrofal.
Robert Mardini, Røde Kors

Unicef har udsendt forfærdende tal for nøden i Yemen i forbindelse med, at der i går åbnede en international donorkonference for Yemen i Genève. FN appellerede for flere måneder siden om 2,1 milliarder dollars til nødhjælp, men hidtil er der kun kommet tilsagn om 15 procent af beløbet.

Ud af Yemens befolkning på 25,6 millioner er 19 millioner i akut nød og har brug for hjælp. Syv millioner har simpelthen ikke mad at spise, og to millioner børn vurderes at være alvorligt underernærede.

– Situationen er slet og ret katastrofal, siger Robert Mardini, direktør for Røde Kors i Mellemøsten.

Fattigdom, tørke og krig

Yemen er et fattigt land, som er ramt af tørke og krig. Saudi-Arabien bomber og støtter militært en svag regering, der er meget hårdt presset af en oprørsbevægelse.

Regeringen og deres saudiarabiske støtter har nærmest lukket landets vigtigste havn i Hudaydah. Havnens kraner er ødelagt af bomninger, og vejene til og fra havnen er blokeret, skriver BBC. Ifølge nyhedsstationen kommer kun 30 procent af de varer, som der er behov for, ind i landet på grund af denne situation.

FN har opfordret konfliktens parter til at holde Hudaydah-havnen åben, men frygter, at Saudi-Arabiens militær forbereder et massivt angreb på havnen i et forsøg på at svække oprørerne

– Indbyggerne i Hudaydah er på nippet til at lide hungersnød. Et angreb ville være dråben, der udløser katastrofen, siger Caroline Anning fra Red Barnet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2017 - 08:26   26. apr. 2017 - 08:30

Yemen

se@arbejderen.dk
Krigen i Yemen
  • I 2012 blev Yemens vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi præsident i Yemen, efter befolkningen væltede præsident Ali Abdulla Saleh.
  • Hadis modtandere er især al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) og Houthi-gruppen fra nord-Yemen.
  • I januar 2015 tog Houthi-gruppen kontrollen over det meste af Yemens hovedstad, Sanaa, og tvang Hadi og hans regering væk fra magten.
  • I marts 2015 begyndte Saudi-Arabien og ni andre arabiske lande at bombe Houthi-gruppen for at hjælpe regeringen.
  • 15,9 mio mennesker – 61 procent af befolkningen – har i dag brug for humanitær bistand. 
  • Houthierne nægter beskyldninger om at være politisk styret af Iran.