Valgresultatet den 3. november afspejlede et dybt splittet USA. 73 millioner stemte på Republikanernes Donald Trump, mens 79 millioner stemte på Joe Biden fra Demokraterne.

Klasse-bevidstheden i USA er meget begrænset blandt arbejderne.
Cliff Smith, tagdækkernes fagforening

Stemmedeltagelsen var høj. Aldrig før har en republikansk eller demokratisk præsidentkandidat fået så mange stemmer.

Halvdelen stemte Trump

Ifølge en statistik fra AP Votecast stemte 45 procent af vælgerne med indkomster under 50.000 dollars om året på Donald Trump. 53 procent af vælgerne med samme indkomst stemte på Joe Biden.

Indkomsten svarer til under 315.000 kroner om året.

Ifølge Cliff Smith, formand for den aktive fagforening for tagdækkere i Los Angeles, United Union of Roofers, Waterproofers and Allied Workers, er der flere forklaringer på, at den lavest betalte del af arbejderklassen er delt midt over vælgermæssigt.

– Vi som arbejderklasse er delt ud fra nationalitet, ud fra etnicitet. De sorte, chicanoerne og andre undertrykte nationaliteter stemte i overvældende grad imod Trump, mens den hvide arbejderklasse ikke vendte sig så meget mod Trump. Vel er der splittelse i arbejderklassen, men klassen er heller ikke så homogen som andre steder på kloden, siger Cliff Smith til Arbejderen over telefonen. Han er gift med en sort kvinde og har flere børn.

Besluttede at vælte Trump

Det samme siger John Catalinotto, redaktør af den kommunistiske webavis workers.org.

– Arbejderklassen er ikke som i Danmark. Den er meget opdelt i dette land. Andelen af sorte, latinoer og asiater er større i arbejderklassen end deres andel af befolkningen som helhed. Og især fagforeningerne har taget stilling til opgaven om at vælte Trump, så dette budskab har vakt genklang blandt sorte, latinoer og asiatiske arbejdere omkring de store byer, siger han til Arbejderen via Skype.

John Catalinotto tilføjer, at blot 10 procent af amerikanerne er organiseret i fagforeninger, mens tallet i 1950'erne og 1960erne lå højere – på 30-35 procent.

Tagdækkeren og fagforeningsmanden Cliff Smith ærgrer sig over, at så mange arbejdere har stemt på Trump, men er realist, som han siger.

– Der eksisterer en historisk baseret racistisk undertrykkelse af nationaliteter i dette land. Hvide arbejdere har historisk valgt side ud fra en raceidentifikation i stedet for at indtage en klasseposition. Klassebevidstheden er meget begrænset, siger han. 

Ifølge Votecast stemte 50 procent af vælgerne med en gennemsnitlig årlig indkomst mellem 50.000-99.999 dollars på Trump. 48 procent stemte på Biden. Beløbet svarer til mellem 315.000-624.000 danske kroner om året.

Trump angreb arbejderne 50 gange

En omfattende rapport fra tænketanken Economic Policy Institute (EPI) viste i oktober, at Trump i over 50 tilfælde har angrebet arbejderrettigheder i sin regeringstid.

Alligevel viser AP Votescasts statistik, at hele 52 procent af vælgerne, der kun har en gymnasieuddannelse eller mindre bag sig, stemte på Trump.

Hvad er grunden til, at de stemmer imod egne interesser? 

– Den underliggende grund til, at de stemmer Trump, er hans racistiske appel til sin base blandt de hvide arbejdere. Han fortæller folk, hvad de vil høre, og han fortæller dem, at hvis de følger ham, vil han give dem flere privilegier end immigranter og byernes sorte proletariat, vurderer Cliff Smith.

Klassebevidsthed?

Samlet set stemte 65 procent af byboerne på Biden. Men på landet og i de mindre byer stemte flertallet på Trump – med 65 procent mod Bidens 35 procent. I flere valgdistrikter var tallet helt oppe på 70 procent for Republikanerne, viser tal offentliggjort i New York Times.

Det er et stort problem, mener John Catalinotto.

– På landet ved de ikke, hvorfor de lider. De ser ingen troværdige løsninger, men lytter i stedet til det, Trump siger. Omvendt er arbejderne i latino- og de sortes miljø koncentreret i byerne, hvor der er mere kontakt med de hvide arbejdskammerater. De hvide her har en bedre forståelse for situationen og indtager en mere progressiv holdning til samfundet, mener redaktøren for workers.org, der udgives af det kommunistiske Workers World Party.

Etnisk opdelt USA

Ifølge de statistiske tal fra AP Votecast gik 90 procent af afroamerikanske stemmer til Biden ved præsidentvalget. 63 procent af latinoerne stemte Biden. 55 procent af de hvide vælgere stemte på Trump. 43 procent af de hvide vælgere stemte på Biden.

John Catalinotto mener, at der mangler forståelse for egen situation og opgaver i arbejderklassen.

– Her i landet kommer folk frem til et standpunkt ud fra ideologi – og ikke materielle forhold og interesser. Mange forstår slet ikke, hvad materielle interesser er, siger kommunisten, der har været politisk aktiv siden 1968.

Trump mod establishment

John Catalinotto mener, at Trump er lykkedes med at præsentere sig som "anti-establishment".

– Det er absurd. Trump gør ikke, som folk i den slags stillinger normalt gør. I stedet siger han sin mening, selv om han skifter mening hvert femte minut. Han bliver nærmest set som heroisk og får folk til ikke at føle sig ilde til mode over deres racistiske fordomme. Der mangler virkelig en revolutionær kraft, et parti, der kan modvirke denne kurs, som er mere i tråd med at forsvare klassens materielle interesser. Dét kan betyde noget for arbejdernes stillingtagen, mener John Catalinotto.

Biden får kamp til stregen

Både Cliff Smith og John Catalinotto mener, at det ved dette valg gjaldt om at stemme Trump ud. Men kampen fortsætter, trods en Joe Biden i Det Hvide Hus.

– Trump har ikke sagt det sidste ord endnu. Retssager ruller. På den anden side kan Biden imødese store problemer med økonomisk krise, covid-19 og de rivaliserende stormagter, siger John Catalinotto.

>> LÆS OGSÅ: Joe Biden lover at hæve selskabsskatten en smule

– Der var intet alternativ. Det var et strategisk spørgsmål. På nationalt plan var vi tvunget til at tage stilling for enten Biden eller Trump, siger Cliff Smith og tilføjer, at Biden er slem, men Trump er værre.

Vejen fremad

– Det er fremover stadig muligt at rejse selvstændige arbejderklassekampagner og udfordre Det Demokratiske Parti, der er højrevendt og dybt forbundet med kapitalistklassen og USA's imperialistiske krigsplaner, mener Cliff Smith.

Han nævner kampen for højere minimumsløn. I dag er den på nationalt plan 7,25 dollars i timen. (46 danske kroner). Men i enkelte byer er den i de seneste fire-seks år steget til mere end det dobbelte.

– En enkelt bys succes med at hæve minimumslønnen kan få landsdækkende betydning, og det er muligt for arbejderklassen at få valgt lokale byrådsmedlemmer, borgmestre og medlemmer til skoleråd, fastslår Cliff Smith.

John Catalinotto mener, at vejen frem er fortsat kamp. 

– Da Trump kom i mindretal ved valget, brød det progressive USA ud i en blanding af lettelse og jubel. Trump blev fravalgt, men det var ikke samtidig en begejstret stemme på Biden. På de aktive arbejdspladser er der lige nu en følelse af, at vi ikke må tillade Bidens "business-as-usual".

> LÆS OGSÅ: USA's venstrefløj: Nu begynder en ny fase i kampen

– Hans imperialistiske og kapitalistiske regering vil ikke opfylde kravene. Hvis ikke han løser problemet med racistisk politibrutalitet, mister han de sortes tillid, der ikke kan se et alternativ – de vil ikke stemme på Demokraterne næste gang, slutter John Catalinotto, der advarer mod en endnu "værre type" end Trump om fire år.