Nu træder en række lejesoldater fra Georgien frem mede anklager om, at de blev udnyttet til at skyde og dræbe demonstranter i Ukraine i februar 2014.
Det var ligegyldigt, hvem skød vi på. Det gjaldt om at skabe panik.
Koba Nergadze, snigskytte
Målet var at fremprovokere kaos, så Ukraines pro-russiske præsident Viktor Janukovitj og hans politistyrke fik skylden.
Oplysningerne er opsigtsvækkende, idet skyderiet den 20-21. februar 2014 og drabene på 88 demonstranter og politifolk var afgørende for, at præsidenten flygtede mindre end et døgn efter, og Maidan-opstanden lykkedes.
Maidan-protesterne blev i de vestlige medier kaldt "værdighedens revolution".
Georgiere indblandet
Ifølge de tre georgiere fik de ordrer fra en lejesoldat fra USA, fra ukrainske højreradikale ledere og en georgisk politiker og militsmand, der for få år siden var toprådgiver for en minister i Georgiens regering.
De georgiske snigskytter udtaler sig til Italiens største tv-station, Canale 5, der er grundlagt af Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. De tre er dybt skuffede over deres arbejdsgivere, som mangler at betale dem hver 5000 dollars for deres angivelige drab.
– Det var ligegyldigt, om vi skød på et træ, en barrikade eller på dem, der kastede molotovcocktails. Det gjaldt om at skabe panik, siger snigskytten Koba Nergadze, der er tidligere officer i Georgiens hær, til Canale 5.
> SE DE ITALIENSKE PROGRAM HER – del 1 (engelske undertekster)
Propaganda mod præsident
Herhjemme lød det fra korrespondent Mathilde Kimer fra DR på Maidan-pladsen om Janukovitj den 28,. februar 2014.
– Det ukrainske folk betegner ham som massemorder. Han har indirekte eller direkte været ansvarlig for, at over 100 mennesker blev skudt, sagde hun.
Maidan-protesterne blev massivt støttet af vestlige politikere og medier. Og snigskytterne og deres bagmænd hældte mere benzin på bålet i Kijev.
– Vi blev beordret til at skyde på Berkut-specialpolitiet, og demonstranterne uden forskelsbehandling, forklarer en anden georgisk snigskytte Zalogi Kvaratskhelia til Canale 5.
Rygterne om snigskytterne opstod allerede i marts 2014, da Estlands udenrigsminister Urmas Paet i et lækket telefonopkald til EU's daværende udenrigschef Catherine Ashton antydede, at drabene på civile demonstranter måske ikke er begået af ukrainsk politi, men hovedsaglig af ukendte snigskytter.
Uroen i Ukraine opstod, efter at præsident Janukovitj den 21. november 2013 droppede en associeringsaftale med EU. I februar besatte pro-EU-demonstranter Kijevs rådhus og Maidan-pladsen.
Og det var netop på Maidan-pladsen, at de tre georgiske snigskytter og flere litauske lejesoldater indlogerede sig i et telt blandt demontranterne.
Herfra bliver de sendt til nærliggende høje huse med ordre om at skyde for at skabe panik.
>> SE ANDEN DEL AF DET ITALIENSKE PROGRAM HER (Med engelske undertekster)
Ifølge snigskytterne var de hyret til opgaven af Mamuka Mamulashvili, som tidligere var politisk rådgiver for Mikhail Saakashvilis forsvarsminister Bacho Akhalaia.
Mikhail Saakashvili var præsident i Georgien fra 2004-2013. I 2015 fik han tildelt statsborgerskab og guvernørposten i Odessa af Ukraines præsident, ckokolademilliardæren Petro Porosjenko. I juli fratog Porosjenko både guvernørposten og statsborgerskabet igen.
Skød for at skabe panik
Ifølge de tre snigskytter var deres direkte kommandør i Kijev i de blodige dage den tidligere officer i USA's hær Bryan Christopher Boyenger og ukraineren Segrey Pashinsky, der få dage tidligere var afsløret med en riffel med kikkertsigte i sin bil.
>> LÆS OGSÅ: Ukraine på slagtebænken
Samme Pashinsky var en af lederne af Maidan-protesterne og indtog efter statskuppet den 22. februar 2014 posten som midlertidig leder af den væltede præsident kontor.
Ifølge de tre georgiske snigskytter færdedes både Pashinsky, Bryan Christopher Boyenger og den øverste leder af Maidan-pladsens selvforsvarstyrker Andriy Parubiy i Hotel Ukrainas lobby, mens snigskytterne opholdt sig på bygningens øverste etager.
På et tidspunkt siger den højreradikale Pashinsky til snigskytten Koba Nergadze, der befandt sig på hotellets øverste etager, at "det er ved at blive kompliceret, begynd at skyde. Vi kan ikke tillade, at Ukraine går til præsidentvalg."
Pashinsky henviste til, at præsident Janukovitj og mæglere fra EU-lande den 21. februar var blevet enige om at fremskynde nyvalg.
Og den 22. februar 2014 rasede rygterne om, at det var præsidentens Berkut-politistyrker, der stod bag massakren på de knap 100 demonstranter. Parlament og præsidentbolig blev herefter stormet af fascistgruppen Højre Sektor, og parlamentet afsatte præsidenten.
>> LÆS OGSÅ: Revolution eller kup i Ukraine?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
