03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke mange reelle valg for italienerne

Berlusconi er tilbage

Ikke mange reelle valg for italienerne

I morgen skal Italien vælge parlament og regeringsleder. Der er fire muligheder: En EU-venlig socialdemokrat, en EU-begejstret bankmand, en allestedsnærværende 'Mussolini-fan' ved navn Silvio Berlusconi, og en komiker. Venstrefløjen er splittet.

40 procent af alle italienere er i tvivl om, hvad de skal stemme til parlamentsvalget i morgen søndag. Her ældre kvinde i sit hjem på øen Giglio.
FOTO: Tony Gentile /Reuters/Scanpix Denmark
1 af 1

Enten bliver en EU-venlig socialdemokrat, en barsk liberal bankmand, en rablende højrepopulist eller en lallende komiker Italiens næste premierminister.

Det er i hvert fald et spraglet galleri, italienerne kan vælge mellem ved parlamentsvalgene på søndag og mandag.

De skal vælge 630 medlemmer af det underste kammer i parlamentet, deputeretkammeret, og ​​315 medlemmer af overhuset, kaldet Senatet.

Men mange italienere er frustrerede over kriseangreb og opgivende, beretter iagttagere af valget. Hele 40 procent af vælgerne er i tvivl, viser flere målinger.

I meningsmålingerne ligger Det Demokratiske Parti - et socialdemokratisk parti - til at vinde.

Partiet opstod efter Italiens Kommunistiske Partis (PCI) kollaps i 1991 og det indtog åbent socialdemokratiske positioner.

Det Demokratiske Partis leder er EU-tilhængeren Pier Luigi Bersani, hvis koalition får 32,8 procent støtte.

I meningsmålingerne ligger Det Demokratiske Parti - et socialdemokratisk parti - til at vinde valget.

Fem procent efter kommer "Il Cavaliere", højrepopulisten Silvio Berlusconi fra alliancen Folkets Frihed (PdL). Med i denne alliance er også det nyfascistiske parti Liga Nord. Berlusconi har bemæket den folkelige utilfredshed med kriseangrebene og har iværksat en opportunistisk valgkampagne, vendt mod stramningerne, iklædt kritik af EU.

Nummer tre i målingerne med 18 procent kommer bevægelsen "De 5 Stjerner", ledt af højrepopulisten og komikeren Beppe Grillo, der latterliggør politikere og korruption. Protestpartiet går ind for en folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen.

På fjerdepladsen vantrives den afgående premierminister Mario Montis liberale koalition kaldet "Borgervalg for Italien" med 14,2 procent.

Venstrefløjen

Resterne af den parlamentariske venstrefløj har samlet sig om partiet Borgerrevolution (Rivoluzione Civile) med fem procent. Det er ledt af den tidligere anti-mafia-anklager Antonio Ingroia, der ikke er kendt for venstreorienterede synsunkter, men for sin anti-korruptionspolitik og kritik af Berlusconis mediediktatur. Partiet kræver et nej til EU's nedskæringskrav overfor Italien, men er ikke mod EU. Alle EU-institutioner bør være folkevalgte, mener partiet derimod.

Med i Borgerrevolution er både partiet Rifondazione Communista og en anden afbrækker af PCI - Partito dei Comunisti Italiani. De to partier sad før 2008 i det italienske parlament, men begge røg ud efter et chockvalg I 2008, der udraderede venstrefløjen parlamentarisk.

Tab

Iagttagere på venstrefløjen mener, at det især var Rifondaziones deltagelse i Det Demokratiske Partis regering fra 2006 - med denne regerings nedskæringer og støtte til Afghanistankrigen - der fik mange venstrefløjsvælgere til at fravælge partiet, der ellers havde 8,6 procents støtte ved valget i 1996.

Ved valget på søndag er venstrefløjens stemmer endnu mere splittet end ved tidligere valg, idet de venstregrønne fra partiet Sinistra Ecologia Libertà (SEL) under ledelse af guvernøren i regionen Puglia, Nichi Vendola, støtter Det Demokratiske Partis alliance.

Nichi Vendola er tidligere medlem af Italiens Kommunitiske Parti og Rifondazione Comunista.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2013 - 06:31   23. feb. 2013 - 06:45

Italien

Anders Fenger
Skribent