17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke mere russisk gas til Ukraine

Forhandlinger bryder sammen

Ikke mere russisk gas til Ukraine

Forhandlinger om gasleverancer mellem Rusland, Ukraine og EU-kommissionen er brudt sammen. Gazprom kræver nu forudbetaling for gas, og Ukraine har stoppet importen.

Her ses Ukrines Energiminister Yuriy Prodan og direktør i Gazprom Alexei Miller. De to parter kunne ikke nå til enighed.
FOTO: Andrew Kravchenko/AFP/Scanpix
1 af 1

Forhandlinger mellem Rusland, Ukraine og EU-kommissionen om fremtidige leverancer af russisk gas til Ukraine er brudt sammen. Det skriver radiostationen Voice of Russia.

Rusland og Ukraine er uenige om prisen på den gas Rusland har leveret.

Efter sammenbrudet har det russiske gasselskab meldt ud, at man fra mandag den 16. juni vil kræve forudbetaling fra det ukrainske selskab Naftogaz. Ifølge Gazprom sker det, fordi Naftogaz har en gæld på omkring 4,5 milliarder dollars.

Samtidig har Ukraines premierminister Arseny Yatsenyuk ifølge netstedet The BRICS Post beordret et stop for import af russisk gas, også startende fra mandag den 16. juni.

Ifølge Voice of Russia indkaldte EU-kommissionen mandag til et krisemøde.

Rusland og Ukraine er uenige om prisen på den gas Rusland har leveret. Efter kuppet i Ukraine i februar besluttede Gazprom at fordoble prisen.

I en erklæring fra Gazprom fremgår det da også, at Naftogaz skylder omkring 1,5 milliarder dollars for november og december 2013, mens de for april og maj i år skylder 3 milliarder dollars.

>>: LÆS MERE: EU vil bryde sin afhængighed af Rusland

EU er den største aftager af russisk gas, og en stor del af denne gas transporteres til EU via Ukraine. Specielt Tyskland er afhængig af russisk gas.

Siden kuppet i Ukraine har både EU og Rusland arbejdet for at nedtone den gensididge afhængighed på gasområdet.

>> LÆS OGSÅ: Ruslands gas skal østpå

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jun. 2014 - 22:44   16. jun. 2014 - 22:45

Ukraine

rrj@arbejderen.dk
Russisk gas i EU

De største aftagere af russisk gas i EU:

  • Tyskland: 34 Bcm (2012)
  • Italien: 17 Bcm (2011)
  • Polen: 10 Bcm (2011)
  • Frankrig: 8 Bcm (2012)
  • Tjekkiet: 7 Bcm (2012)
  • Ungarn: 6 Bcm (2011)
  • Slovakiet: 6 Bcm (2011)
  • Østrig: 5 Bcm (2011)
  • Holland: 4 Bcm (2010)
  • Finland: 4 Bcm (2012)
  • Rumænien: 3 Bcm (2011)
  • Bulgarien: 3 Bcm (2011)
  • Storbritannien: 3 Bcm (2012)
  • Grækenland: 3 Bcm (2011)

Bcm = Milliarder kubikmeter.

Kilde: Gazprom