Om 34 år vil der være 10 milliarder mennesker på Jorden. I dag er tallet 7,4 milliarder.
Nigeria i Afrika vil have næsten lige så mange indbyggere som USA i 2050
Det USA-baserede demografi-institut Population Reference Bureau har regnet ud, at verdens befolkning i 2050 vil nå 9,9 milliarder. Og Indien vil overhale Kina som verdens mest folkerige land.
Da det nuværende befolkningstal i Kina på 1,3 milliarder ser ud til at stå næsten stille, vil Indien blive verdens mest folkerige land i 2050 med 1,7 milliarder mennesker. I dag er indbyggertallet 1,29 milliarder i Indien.
På tredjepladsen vil USA ligge med 398 millioner mod i dag 324 millioner. Men Nigeria i Afrika vil i 2050 have lige så mange indbyggere, forudser Population Reference Bureau.
Samlet set ser befolkningen i Afrika ud til at blive fordoblet – fra 1,2 milliarder i dag til 2,5 milliarder i 2050.
Til gengæld vil antallet af indbyggere i Europa gå lidt tilbage med 12 millioner. Der bor i dag 742,5 millioner mennesker på kontinentet. Men ifølge det demografiske institut vil "migrationspresset på Europa dog ikke falde".
På verdensplan er der stor forskel mellem de udviklede og mindre udviklede lande. En fjerdedel af verdens befolkning er under 15 år, men kun 16 procent af dem bor i udviklede lande, noterer det brasilianske dagblad Vermelho, der har nærlæst tallene fra Population Reference Bureau.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















