I går sluttede to dages folkemøde i den colombianske provinsby Montería. Omkring 250 repræsentanter for alle dele af befolkningen i byen og oplandet deltog i debatter for at bidrage til den igangværende fredsproces i Colombia, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Med cirka 25 personer i hver gruppe diskuterede byens indbyggere i 10 temagrupper, hvordan en kommende fredsaftale kan yde retfærdighed til ofrene for den lange borgerkrig og alle de voldelige overgreb, som har fordrevet cirka 3,7 millioner mennesker og kostet omkring 300.000 livet.

Dette spørgsmål om både politisk og materiel kompensation til konfliktens ofre er et af de temaer, som er på dagsordenen ved fredsforhandlingerne i Havanna mellem Colombias regering og guerillahæren FARC. Parterne i Havanna nåde i sidste weekend til enighed om hovedpunkterne i en jordreform og rammerne for et bedre liv til Colombias bønder og landbefolkning. Om to uger tager forhandlerne i Havanna fat på næste tema.

Sideløbende med forhandlingerne i diskuterer Colombias befolkning deres krav til en fredsaftale.

3000 forslag

I forbindelse med forhandlingerne om en jordreform er der kommet mere end 3000 konkrete forsalg og idéer fra 1333 organisationer og folkemøder i Colombia.

Landets senat organiserer en række debatmøder over hele landet - som det nævnte i byen Montería. Men bevægelsen Marcha Patriotica, der samler folkelige organisationer, fagforeninger og grupper inviterer sideløbende til deres egne debatter for at lægge grunden til målet om at stifte en grundlovgivende forsamling, der kan fremme skabelsen af et frit og retfærdigt Colombia.

En dårlig fred kan være endnu værre end krigen.

Man vil ikke have fred på de nuværende magthaveres betingelser, skriver Emilio Marin fra nyhedsbureauet Anncol: "FARC ønsker en kvalitativ forandring af det politiske system i Colombia. Gennem en grundlovgivende forsamling skal der grundlægges et deltagende demokrati og et system med social retfærdighed", beretter Emilio Marin.

Colombias præsident Santos ønsker af fredsforhandlingerne i Havanna skal være afsluttet inden jul. Han vil derefter sende aftalen til folkeafstemning og få den vedtaget inden præsidentvalget i 2014, hvor Santos genopstiller.

Undgå en dårlig fred

Men FARC har ikke samme hastværk. "Guerillaen har ikke travlt, fordi den ved, at en dårlig fred kan være endnu værre end krigen", skriver Marin og henviser til, at FARC og tidligere colombianske regeringer tre gange har indgået fredsaftaler, som staten derefter forrådte.

I midten af 1980'erne kostede det således 3-5000 politiske og fagligere aktivister og ledere livet, da de efter underskrivelse af en fredsdaftale stod offentligt frem og gik ind i det politiske liv, men derefter blev likvideret af dødspatruljer.

Derfor er sidste tema ved fredsforhandlingerne i Havanna da også en aftale om, hvordan det kan sikres, at aftalen bliver gennemført. Til dette spørgsmål hører også fremtiden for guerillahæren, som FARC kræver bliver optaget som en del af landets væbenede styrker.

FARC tror det er muligt at aftvinge staten indrømmelser, selvom "det er en undertrykkende stat, der er afhængig af USA's Sydkommando og håndlanger for udenlandske mine- og olieselskaber", som FARC-kommandanten Laura Villa siger til Anncol.