Ifølge den israelske avis The Jerusalem Post har israelsk militær lørdag ødelagt fire palæstinenske bygninger i Rass Azria på Vestbredden, fordi bygningerne ifølge israelske myndigheder var "opført uden tilladelse".
For nyligt udsendte EU's 28 udenrigsministre et udtalelse om, at Israel bør tillade palæstinensere at udvikle området på Vestbredden, hvor netop weekendens angreb fandt sted.
De fire huse fungerede indtil ødelæggelsen som opholdssted for palæstinensiske beduiner, og var desuden opført for penge fra EU.
Angrebet kommer kun en uge efter, at repræsentanter for den yderste højrefløj i israelsk politik anklagede det israelske militær for ikke at håndhæve Israels lovgivning i netop områder som Rass Azria på Vestbredden.
Beduinernes talsmand Atallah Mazar'a var rystet over angrebet, der ifølge ham kom helt uden varsel:
– De (israelske styrker, red.) tog ikke hensyn til noget, de behandlede os voldeligt, ødelagde husene og forsvandt så igen, udtalte Mazar'a til The Jerusalem Post.
Forhindrer fred
Det israelske angreb på husene fandt sted næsten samtidigt med, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødtes med EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, på topmødet i World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.
EU har i kraft af sine finansieringer af palæstinensiske bygninger været på kant med den israelske regering.
For nyligt udsendte EU's 28 udenrigsministre et udtalelse om, at Israel bør tillade palæstinensere at udvikle området på Vestbredden, hvor netop weekendens angreb fandt sted.
I samme omgang advarede ministrene om, at militære aktioner som for eksempel ødelæggelser af bygninger – herunder dem finansieret af EU – og konfiskering af ejendom mod palæstinenserne er en forhindring for varig fred i regionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278