Få timer efter, at USA's præsident opsagde atomaftalen med Iran, angreb israelske fly en syrisk militærbase syd for hovedstaden Damaskus. Det er tredje gang på ti dage, at Israel angriber mål i Syrien, skriver det israelske dagblad Haaretz.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har takket Donald Trump for opsigelsen af aftalen med Iran.
Trumps opsigelse af atomaftalen med Iran har været ventet længe. Den amerikanske præsident begrunder sin beslutning med, at Iran er den "førende statssponsor af terrorisme", det antænder konflikter i Mellemøsten og støtter terrororganisationer som Hizbollah, Hamas, Taleban og al-Qaeda.
Beslutningen indebærer blandt andet, at USA vil indføre sanktioner mod alle lande og virksomheder, som handler med Iran. Aftalen med Iran blev indgået i 2015 under Barack Obama og underskrevet af Iran, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Rusland og Kina samt EU og garanteret af FN's Sikkerhedsråd. Aftalen havde til formål at hindre Iran i at anskaffe sig atomvåben.
Mens Israels premierminister Benjamin Netanyahu har takket Donald Trump for opsigelsen af aftalen med Iran, fastholder EU og FN's generalsekretær, at de fortsat står bag aftalen. Trump er heller ikke i overensstemmelse med sin egen befolkning. en ny meningsmåling fra den amerikanske TV-station CNN viser, at der er voksende tilslutning til atomaftalen.
Meningsmålingen viser, at 63 procent af amerikanerne mener, at Donald Trump skal fastholde atomaftalen med Iran.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278