23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel bomber 29 steder i Gaza

Grænserne lukket

Israel bomber 29 steder i Gaza

Israels drab på tre medlemmer af Islamisk Jihad i Gaza har udløst raketangreb mod Israel og nu israelske bombeangreb på 29 mål i Gaza.

Tirsdag blev tre palæstinensere i Gaza dræbt af israelske bomber.
FOTO: Mahmud Hams/AFP/Scanpix
1 af 1

Tirsdag gennemførte Israels luftvåben angreb mod et mål i Gaza, hvor tre medlemmer af gruppen Islamisk Jihad skal være dræbt. Onsdag gjorde Islamisk Jihad og andre væbnede grupper i Gaza gengæld og sendte omkring 60 raketter over grænsen til Israel.

Ban Ki-moon har ikke udtalt sig om Israels angreb på Gaza tirsdag, der kostede tre palæstinensere livet, men han har nu fordømt raketaffyringerne mod Israel.

Israelsk politi oplyser ifølge Al-Jazeera, at ingen blev såret eller dræbt i Israel. Fem raketter skal have ramt beboede områder, mens en del af raketterne ifølge israelske oplysninger blev tilintetgjort af missilforsvarssystemet Iron Dome.

Senere onsdag slog Israel så til med flybombning af 29 mål i Gaza.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har ikke udtalt sig om Israels angreb på Gaza tirsdag, der kostede tre palæstinensere livet, og som udløste raketangrebene, men han har nu fordømt raketaffyringerne mod Israel:

- Generalsekretæren fordømmer stærkt de mange raketangreb mod Israel fra Gaza, som Islamisk Jihad har taget ansvar for, siger Ban Ki-moons talsmand ifølge Al-Jazeera.

Ban Ki-moon henstiller til parterne om tilbageholdenhed.

Hamas, der regerer Gaza, har ifølge BBC udtalt, at "raketterne, der er affyret som svar på besættelsesmagtens angreb mod os, er ikke udtryk for, at våbenhvileaftalen [med Israel] er brudt sammen."

Israel har lukket grænsen til Gaza.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2014 - 15:45   13. mar. 2014 - 17:30

Gaza

se@arbejderen.dk
Gaza
  • Gaza er en af verdens ældste bebyggede områder siden 3000 år før vor tidsregning.
  • 45 kilometer langt og otte kilometer bredt. På størrelse med Langeland.
  • Ligger ud mod Middelhavet. Mod nord og øst ligger Israel, mod syd Egypten. 
  • Befolkning: 1,7 millioner, heraf 670.000 flygtninge.
  • Tre ud af fire indbyggere er under 25 år.
  • Belejret af Israel siden 2007.
  • Sidste israelske landinvasion var i juli-august 2014. Over 2200 palæstinensere mistede livet. 68 israelere døde.
  • I december 2008 og januar 2009 mistede 1400 palæstinensere livet i Gaza på grund af Israels krig. 23 israelere døde.

Fattigdom i Gaza

  • Arbejdsløsheden i Gaza er 43 procent. Blandt unge mellem 20 og 24 år ligger arbejdsløsheden på over 68 procent.
  • Bruttonationalproduktet (BNP) er kun steget med nogle få procentpoint de seneste 20 år, og samtidig er befolkningen øget med 230 procent.
  • Sidste år skrumpede BNP med 15 procent.
  • Vareproduktionen er faldet med 60 procent siden 1994. Indtægten per indbygger er 31 procent lavere nu end da.

Kilder: Verdensbanken, UNHCR og Reuters