18 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel brugte el-stave mod Gaza-aktivister

Frihedsflotillen

Israel brugte el-stave mod Gaza-aktivister

Video afslører, at israelske marinesoldater anvendte elektriske stave mod fredelige Gaza-aktivister på skibet Marianne af Göteborg.

Svenskerne Dror Feiler (nederst til højre) og Charlie Andreasson ved siden af er stadig fængslet i Israel.
FOTO: Ship to Gaza/Thomas D Johansson
1 af 1

I modsætning til israelske påstande om, at skibet Marianne af Göteborg mandag blev bordet fredeligt, afslører en ny video, at bevæbnede kommandosoldater brugte vold mod ubevæbnede passagerer.

Jeg har det dårligt. Jeg blev fanget og bortført under trussel om magtanvendelse i internationalt farvand.
Kajsa Ekis Ekman

Få timer efter indgrebet mod skibet forlød det ellers fra den israelske hær IDF, at bordingen var udramatisk, og magtanvendelse var unødvendig. 

Men videoen antyder, at en eller flere soldater anvender el-stave – også kaldet "stun-gun" eller "taser" – mod en uidentificeret passager, der skriger gentagne gange, da han bliver ramt af støddene.

"Hvad laver I?, råber han.

>> SE VOLDEN HER

Dagen efter bordingen kunne det regeringtro israelske dagblad Times of Israel ellers skrive, at "bordingen skete fredeligt, efter at de pro-palæstinensiske aktivister havde forsøgt at trodse den jødiske stats søblokade".

Forud for angrebet på passagererne ser man på videoen det palæstinensiske medlem af det israelske parlament, Basel Ghattas, forsøge at tale soldaterne fra at borde skibet med magt. 

Han selv blev løsladt tirsdag og bekræfter, at de israelske soldater anvendte el-stave om bord.

I 2010 blev ni passagerer på det tyrkiske nødhjælpsskib på vej til Gaza, Mavi Marmara, myrdet af israelske kommando-soldater.

Det svenske Ship to Gaza oplyser, at den norske passager på Marianne af Göteborg, Herman Recksten og den canadiske statsborger Bob Lovelace samt ingeniør Kevin Neish var blevet lovet løsladelse torsdag morgen den 2. juli.

Tilbageholdt er nu kun den russiske journalist Nadya Kevorkova fra tv-stationen Russia Today og seks svenskere, Charlie Andreason, Gustav Bergström, journalist og forfatter Kajsa Ekis Ekman, aktivist og musiker Dror Feiler, kokken Jonas Karlin og kaptajnen Joel Opperdoes.

Til den svenske avis, Dagens Nyheter, mailer Kajsa Ekis Ekman fra Givon-fængslet Givon i Ramla, at hun oplever forholdene i fængslet som meget ubehagelige.

"Jeg har det dårligt. Jeg blev fanget og bortført under trussel om magtanvendelse i internationalt farvand. Blev udsat for forhør og trusler under forhør, hvor også min søn blev brugt som et trusselsmiddel. Blev adspurgt om personlige og private ting. Jeg er blevet fotograferet i forskellige sammenhænge og anklaget for at skjule ting på min krop. Jeg rådner i et fangehul."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2015 - 08:10   04. jul. 2015 - 08:20

Gaza belejret

Anders Fenger
Skribent
Om Ship to Gaza
  • Det uafhængige danske initiativ Free Gaza Danmark har som mål at at bryde Israels ulovlige blokade aaf Gaza-striben.
  • Free Gaza Danmark kom til verden efter opstandene i Mellemøsten i foråret 2011.
  • Ship to Gaza er fællesbetegnelsen for en aktion sammen med Ship to Gaza, Sverige og Ship to Gaza, Norge, der har købt skibet Marianne af Göteborg. 
  • Trawleren indgår Freedom Flotilla 3, og vil sammen med skibe fra andre nationer være fremme i MIddelhavet i midten af juni.

Kilde: Free Gaza Movement Danmark