Israel har ikke bekræftet, at det har atomvåben. Tværtimod har landet officielt gjort gældende, at det ikke vil være det første land til at indføre atomvåben i Mellemøsten.

Israel har indledt en vandring på atomstien.
Professor Ernst David Bergmann.

Men ifølge skøn fra Forsvarsministeriets Efterretningstjeneste i USA (DIA) fra 1999 og fra Sammenslutningen af Videskabsfolk i USA (Federation of American Scientists) fra 1997, havde Israel dengang mellem 60 og 80 atomsprænghoveder. Nyere skøn taler om et betydeligt højere antal.

Flere israelere, dybt plantet i forsvaret, har selv indikeret, at Israel producerer atomvåben.

"Israel har indledt en vandring på atomstien, så vi aldrig mere som får bliver ført til slagtning", skrev selve faderen til Israels atomprogram, professor Ernst David Bergmann, allerede i 1966 i et personligt brev til Meir Ya'ari, den daværende leder af Mapam-partiet.

Med ordet "slagtning" hentydede han til Holocaust under Anden Verdenskrig.

Manipulation

Historiker og professor Avner Cohen, forfatter til bogen "Israel and the Bomb" fra 1998, har samlet tusinder af statslige dokumenter fra Israel og USA. Han forkaster Holocaust-argumentet i debatten om atomvåben. Til dagbladet Haaretz siger han.

- Når staten Israel faktisk er den mest magtfulde enhed i regionen, hvilket [tidligere] forsvarsminister Ehud Barak gentagne gange har erklæret, er der ikke behov for at manipulere faren for et nyt Holocaust, siger Avner Cohen. Han har interviewet mere end hundrede personer, der alle spillede vigtige roller i Israels atomhistorie.

Ifølge den amerikanske journalist Seymour Hersh blev ordene "Never again" - altså påstanden om, at hensigten med Israels atomvåben er "aldrig mere" at blive udsat for et Holocaust - indgraveret med hebræiske bogstaver på de første atomsprænghoveder på forsøgsstationen Dimona i Israel.

Fik hjælp

Både ifølge Avner Cohen og Seymour Hersh gav USA's præsident Dwight Eisenhower allerede i 1955 Israel landets første lille atomreaktor til et anlæg ved Nahal Sorek.

I 1964 byggede Frankrig en meget større atomreaktor til Israel.

Cohen og Hersh oplyser, at Israel i 1968 kaprede et liberiansk skib i internationalt farvand og angiveligt stjal 200 ton uranium (såkaldt "yellowcake"), der kan bruges til beriget uran, som igen indgår i atomvåben.

Trods officielle benægtelser fra USA var Israels fjerde premierminister, Golda Meir, tilsyneladende parat til at affyre 13 atombomber mod Syrien og Egypten i 1973-krigen. Ifølge Time Magazine blev hun kun bremset efter hurtige løfter fra USA's udenrigsminister Henry Kissinger om at sende store forsyninger af "almindelige" våben.

Israel har haft et løbende atomvåbensamarbejde med det sydafrikanske apartheidstyre i årtier, som først sluttede med sammenbruddet af apartheid-regimet i 1994.

Iran

Israel hævder, at Irans påståede atomvåbeprogram er en trussel mod den jødiske stat og verdensfreden.

Men Iran nægter, at det producerer atomvåben, og hverken FN-inspektører eller andre eksperter har bevist, at Iran gør noget, der er i strid med traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT), som Iran har underskrevet. Iran fastholder, at landets program for berigelse af uran handler om at producere radioaktive isotoper til sundhedsvæsenet og videnskabelige formål - samt til brændstof til atomkraftværker.

Israel, der ikke har underskrevet NPT-traktaten, og derfor ikke er underlagt international kontrol med sine atomaktiviteter, har gentagne gange truet med at angribe Iran militært.

EU og USA har indført sanktioner mod Iran for opbygning af det påståede atomvåbenprogram.