Det israelske parlament Knesset vedtog mandag aften at lovliggøre omkring 4000 bosætterhjem på den besatte Vestbred med stemmerne 60 for og 52 imod.

Den omtale lov legaliserer ikke bare beslaglæggelse af privat palæstinensisk ejendom, men legaliserer også annekteringen af besat jord.
Nidal al-Azza, leder af Badil

Loven blev vedtaget blot få uger efter, at et enigt Sikkerhedsråd i FN den 23. december vedtog, at Israels bosætteraktiviteter er en "åbenlys krænkelse" af international lov og "ikke har juridisk gyldighed".

Før loven blev vedtaget, erklærede Ofir Akunis, videnskabsminister for Likud, ifølge den latinamerikanske tv-station TeleSur:

​– Vi stemmer i aften om forbindelsen mellem det jødiske folk og dets land. Hele dette land er vores.

De 4000 boliger befinder sig i 16 såkaldte forposter, som alle er opført på privatejet palæstinensisk jord, og der kan komme flere til, skriver det palæstinensiske nyhedsbureau Maan News.

Ifølge loven lovliggør enhver bosættelse, som er bygget i "god tro" på Vestbredden uden kendskab til, at den jord, som den er bygget på, var ejet af palæstinensere, hvis der ydes en form for økonomisk kompensation til ejerne.

Tyveri

Loven har skabt vrede blandt palæstinensere, som beskriver det som tyveri, og israelske menneskerettighedsgrupper, der kritiserer den for at være i strid med både Israels forfatning og international lov. 

Hidtil har disse bosættelser, som også omtales som forposter, ikke været anerkendt af israelske regeringer i modsætning til de øvrige 1906 bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. Men samtlige bosættelser er blevet oprettet i strid med international lov.

– Alle israelske bosættelser i det besatte Palæstina er ulovlige og en krigsforbrydelse uanset, hvilke love det israelske parlament har vedtaget, eller hvilken beslutning en israelsk dommer har truffet, siger Saeb Erekat, formand for den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO.

Den palæstinensiske menneskeretsorganisation Badil vurderer, at loven får vidtrækkende konsekvenser.

– Den omtalte lov legaliserer ikke bare beslaglæggelse af privat palæstinensisk ejendom, men legaliserer også annekteringen af besat jord – især da loven er blevet godkendt af Knesset og ikke gennem en militær ordre, siger Nidal al-Azza til Maan News.

– Beslaglæggelsen af privat ejendom og indførelsen af Knessets juridiske magt over besat land er en alvorlig krænkelse af international lov og udgør en krigsforbrydelse, fortsætter Nidal al-Azza, der leder Badil.

Loven op i højesteret

Den israelske fredsorganisation Fred Nu bebuder, at den vil få loven prøvet ved højesteret sammen med menneskeretsorganisationerne Yesh Din og Adalah. Og loven kan meget vel falde, når den når højesteret, fordi den er i strid med rettens tidligere afgørelse omkring ejendomsret.

Den israelske statsadvokat Avichai Mandelblit har på forhånd advaret den israelske regering, fordi den både strider mod den israelske forfatning og mod international lov. Han har endvidere gjort det klart, at han ikke vil forsvare loven ved højesteret.