27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel stopper anden Gaza-båd

Omfattende vold

Israel stopper anden Gaza-båd

Et svensk skib med 12 aktivister og medicinsk udstyr om bord til Gaza er med tvang dirigeret til den israelske havneby Ashdod.

Først blev det norske skib "Hjemkomst" (foto) stoppet ud for Gaza, så blev det svenske skib Frihed bordet lørdag.
FOTO: jfp.freedomflotilla.org
1 af 1

Lørdag bordede israelske marinesoldater det svenske skib "Frihed" i internationalt farvand ud for Gaza og arresterede alle ombordværende, herunder syv svenskere.

En passager blev ramt af elstave på hoften, men da det ikke virkede på ham, ramte de ham i nakken og hovedet.
Dr. Swee Ang

I sidste uge blev det norske skib "Al-Awda", der havde kurs mod det belejrede Gaza, stoppet af israelsk militær.

Det svenske skib havde havde 12 aktivister og medicinsk udstyr om bord og blev med tvang dirrigeret til den israelske havneby Ashdod. Ifølge de israelske myndigheder er besætningen "i forvaring" og vil blive sendt hjem med fly, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også besætningen på det norske skib, der blev stoppet forrige søndag, er blevet deporteret. 

De to skibe var en del af fire både, der som en del af Freedom Flotilla Coalition i midten af maj sejlede fra skandinaviske havne med det formål at bryde Gaza-blokaden. De sidste to skibe i flotillen befinder sig stadig i Palermo, Italien.

Grov vold

Besætningsmedlemmer på det norske skib melder nu om, at de israelske myndigheder behandlede dem med stor voldsomhed. Blandt andet fik kaptajnen slået hovedet mod skibets side og truet med henrettelse, hvis han ikke genstartede skibets motor, skriver den canadiske netportal globalresearch.ca.

Andre blev gentagne gange ramt af elstave i hovedet og halsen og flere blev slået halvt bevidstløse, siger en af passagerene, den malaysiske læge Dr. Swee Ang. Selv blev hun ramt i hovedet af slag og endte med to brækkede ribben.

Båden blev dog kun startet op, de israelske soldater overfor et norsk besætningsmedlem truede med at fortsætte mishandlingen af kaptajnen.

Elstave i hovedet

'Forud havde fagforeningsmanden Mike Treen fra New Zealand stillet sig i vejen foran styrehuset.

– Han blev han ramt af elstave på hoften, men da det ikke virkede, ramte de ham i nakken og hovedet med elstavene. Han var halvt bevidstløs, da jeg undersøgte ham, siger Dr. Swee Ang.

Det canadiske besætningsmedlem Larry Commodore blev kastet mod dækket og sårede sin fod, oplyser han selv til Real News Network. Foden blev senere syet sammen på et hospital i Canada.

I øvrigt beretter seks passagerer, at de ikke har fået kontanter, kreditkort, tøj og personlige ting tilbage efter deportationen fra Israel. Der mangler blandt andet 4000 dollars.

I 2010 hævede israelske kommandosoldater penge fra de kreditkort, de havde beslaglagt af passagerer fra seks skibe fra Freedom Flotilla, der ligeledes forsøgte at bryde blokaden af Gaza.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2018 - 09:59   07. aug. 2018 - 12:26

Palæstina

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
The Freedom Flotilla
  • Freedom Flotilla Coalition (FFC) er en international sammenslutning for solidaritet mellem mennesker og folk, stiftet i 2010.
  • FFC består af kampagner og initiativer fra hele verden, der arbejder sammen om at få afsluttet Israels ulovlige blokade af Gaza.
  • FFC's aktioner mod blokaden reguleres altid af principperne om ikke-voldelig modstand.
  • FFC er solidarisk med det palæstinensiske folk, men støtter ikke noget bestemt politisk parti eller en organisation.

Kilde: The Freedom Flotilla Coalition