Samtidig med, at det internationale pres mod Israel vokser, får den ekstreme vold fra israelske bosættere, politi og militær frie tøjler på Vestbredden og i Østjerusalem.

Det sker, samtidig med, at Sverige torsdag officielt anerkendte staten Palæstina. Det britiske parlament Underhuset anbefalede i sidste uge, at den britiske regering følger trop.

– Vi ser, at volden blot er steget mod den palæstinensiske befolkning, skriver Sarah Colbourne fra den britiske solidaritetsgruppe med Palæstina, PSC, i en udtalelse.

I sidste uge trak Israel sin ambassadør hjem fra Sverige. Kort før havde det irske Senat opfordret landets regering til at anerkende Palæstina.

Apartheid-busser

Ifølge Sarah Colbourne er et af de mest ekstreme "racistiske" tiltag mod palæstinenserne de såkaldte apartheid-busser. Den israelske forsvarsminister Moshe Yaalon har dikteret en ny lov, der træder i kraft 1. december, som gør det forbudt for palæstinensere at rejse i samme busser som israelske bosættere på Vestbredden.

Hvis nogen ikke har opdaget det – den tredje intifada er her allerede. 
Barak Ravid, israelsk journalist

Selv siger Yaalon til dagbladet Haaretz, at "arabere" på Vestbredden "får deres egne separate offentlige busser til at rejse til og fra Israel".

Israels justitsminister Tzipi Livni udtaler dog, at hun er imod apartheid og er imod loven.

– Men så længe, vi taler om sikkerhed, er Yaalons overvejelser relevante – og hans job er jo egentlig at sikre borgernes sikkerhed, tilføjer hun ifølge det israelske dagblad Haaretz. 

Israelske bosættere på Vestbredden har i mange år krævet forbud for palæstinensiske buspassagerer. Den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem anklager forsvarsminister Yaalon for at have fremsat en "racistisk motiveret lov".

Prokokationer ved moské

Samtidig med debatten om apartheidbusser er situationen optrappet væsentligt omkring det besatte Østjerusalem op til den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) tre dages besøg i Israel og Palæstina. som blev indledt mandag.

Uroen har i dagevis ramt Østjerusalem, fordi ekstremistiske bosættere – forsøger at komme ind i al-Aqsa-moskeen, som er islams tredjehelligste sted. Moskeen ligger på Tempelbjerget, som jøder anser for en stor helligdom.

Det israelske parlament Knesset diskuterer ifølge Jerusalem Post om kort tid, om jøder kan bede på Tempelbjerget".

Onsdag aften i sidste uge blev lederen af de zionistiske provokationer ved al-Aqsa-moskeen, rabbien, Yehuda Glick, fra en bosættelse ved Hebron hårdt såret af pistolskud i Østjerusalem.

Yehuda Glick er et fremtrædende medlem af regeringspartiet Likud. Hans tætte samarbejdspartner er Moshe Feigin, næstformand i Knesset. Under Gaza-krigen i sommer opfordrede Feigin til at "jævne Gaza med jorden", citerer det palæstinensiske nyhedbureau Maan News.

Israelske myndigheder oplyser, at gerningsmanden til Glick-attentatet torsdag blev dræbt af sikkerhedsstyrker. Besættelsesmyndighederne i Østjerusalem lukkede straks for palæstinenseres adgang til al-Aqsa. I mandags var der kun adgang for mænd under 40 år. Alle kvinder skulle aflevere deres id-kort ved indgangen for at komme ind.

Sidste gang Israel lukkede moskeen  var i år 2000, efter at den ledende Likud-politiker Ariel Sharon besøgte stedet og fremkaldte den anden opstand – intifada. 

"De sætter Jerusalem i brand"

I sidste uge sendte Israels premierminister Benyamin Netanyahu hærens grænsetropper fra Vestbredden til det uroplagede Østjerusalem. 

– Der er ekstremistiske islamistiske elementer, der forsøger at sætte Israels hovedstad i brand. Vi vil med beslutsomhed og ansvarlighed bruge den nødvendige magt, så det ikke vil lykkes, sagde Netanyahu ifølge CNN.

Fatah – den største politiske fraktion i PLO – opfordrer ifølge nyhedsbureauet WAFA til, at "folket forsvarer al-Aqsa-moskeen og det besatte Jerusalem." 

Jibril Rajoub, tidligere sikkerhedschef i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, advarer Israel.

– Israels ensidige foranstaltninger vil føre til en voldsom eksplosion, siger han ifølge CNN.

Han advarede også mod at Netanyahu i sidste uge fremskyndede opførelsen af 1060 bosætterboliger i Østjerusalem og 2000 bosætterboliger på resten af Vestbredden.

Ny opstand?

Den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem kritiserer, at israelske regeringsministre i sidste uge foreslog landets domstole at hæve straffen for at kaste sten mod biler fra to år til 20 år.

Og senest er to grænseovergange mellem Israel og Gazastriben blevet lukket af Israel, efter at en raket eller en mortérgranat fredag blev affyret fra Gaza og ind Israel. Den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem kalder lukningen en "kollektiv afstraffelse". 

Barak Ravid, diplomatisk korrespondent for den israelske avis Haaretz, opsummerer situationen i en twittermeddelse.

"Hvis nogen ikke har opdaget det – den tredje intifada-opstand er her allerede".