Den norske læge Mads Gilbert er blevet udelukket fra Gaza på livstid, skriver det norske dagblad VG.
Når kuglepen, kamera og stetoskop bliver en sikkerhedstrussel, står vi overfor et regime, som kun frygter én ting; sandheden.
Mads Gilbert
67-årige Mads Gilbert har arbejdet på hospitalet al-Shifa i Gaza over flere omgange, blandt andet under Israels 50 dage lange bombardement af det tætbefolkede område i sommer.
Ifølge VG gik det op for Mads Gilbert, da han i oktober tog tilbage til Gaza for at følge op på nogle af sommerens mange patienter.
>> LÆS MERE: Læs Mads Gilberts hjerteskærende brev fra Gaza
– Da vi kom til grænseposten Erez, fik jeg at vide af de israelske soldater, at jeg ikke kunne rejse ind i Gaza, siger Mads Gilbert til det norske dagblad.
"Sikkerhedshensyn"
VG skriver videre, at Mads Gilbert har modtaget en mail fra den norske ambassade i Israel, hvor det fremgår, at han "af sikkerhedmæssige grunde" er nægtet indrejse til Gaza "med permanent varighed fra den 28. juli 2014".
Mads Gilbert forstår ikke, hvordan han udgør en sikkerhedstrussel i forbindelse med sit arbejde på al-Shifa, og han understreger, at han aldrig har brudt israelsk lovgivning eller på anden måde gjort noget galt i landet. Han mener, at det skyldes hans kritik af Israel i forbindelse med sommerens bombardement.
– Når kuglepen, kamera og stetoskop biver en sikkerhedstrussel, står vi overfor et regime, som kune frygter én ting; sandheden, siger Mads Gilbert til VG.
– Dette handler ikke om mig. Det handler om den palæstinensiske befolkning, som nu straffes for mine politiske ytringer. De bliver frataget retten til lægehjælp, siger han.
I denne weekend udkommer "Natt i Gaza" på Kagge Forlag i Norge. Bogen er skrevet af Mads Gilbert og handler om hans egne opplevelser under krigen i Gaza i sommer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278