18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israelsk besættelse i børnehøjde

Øjenvidneskildring fra Palæstina:

Israelsk besættelse i børnehøjde

En tilværelse, hvor mennesker kontrolleres og begrænses i at bevæge sig frit, er både absurd og umenneskeligt. Og endnu mere hjerteskærende, når det rammer børn og deres skolegang. Det er hårdt at være vidne til, skriver danskeren Rajesh Holmen, der følger børn i skole på den besatte Vestbred.

Palæstinensisk dreng iagttager israelsk soldat ved apartheidmuren ved Østjerusalem.
FOTO: Wikimedia Commons
1 af 1

Bevæbnede soldater. Pansrede militærkøretøjer. Chok-, tåregasgranater og gummikugler. Stenkast og spytklatter. Daglige sammenstød mellem palæstinensere og israelske soldater og bosættere.

Børnene er nødt til at passere to militære kontrolposter, og undervejs kan de blive udsat for chikane fra israelske soldater og bosættere.

Billeder fra hverdagen som volontør i Palæstina og på livet i de besatte palæstinensiske områder, der af Røde Halvmåne er erklæret i undtagelsestilstand efter de seneste dages blodige sammenstød.

Dokumentere uretfærdighed

Det er sjældent, man oplever at være i en situation, hvor man føler sig både magtesløs og sårbar. Hvor man er vidne til uretfærdighed og umenneskelighed og ikke kan gøre andet end at observere.

Imidlertid kan fysisk tilstedeværelse og observation være med til at beskytte sårbare grupper og være med til at sætte fokus på situationen ved at dokumentere, hvad der sker og sende det videre til relevante organisationer.

Det er netop formålet med mit arbejde som volontør i Palæstina, hvor jeg de næste tre måneder vil få et indblik i, hvilken betydning den israelsk-palæstinensiske konflikt har for de mennesker, der til dagligt oplever den på tæt hold.

Eskaleret konflikt

Siden 1. oktober 2015, hvor en palæstinenser skød og dræbte et israelsk bosætterpar i Nablus, er der sket en væsentlig optrapning af sammenstød og voldelige angreb i flere palæstinensiske byer. Herunder i Gaza, Østjerusalem, Betlehem, Nablus, Ramallah, Tulkarem og i Hebron, hvor jeg er udstationeret.

Ifølge tal fra Euro-Mediterranean Human Rights Network (EMHRN) har den eskalerede konflikt i løbet af oktober måned kostet 24 palæstinensere (heriblandt 6 børn) og 4 israelere livet, såret 2351 palæstinensere og 79 israelere. Herudover er 382 palæstinensere blevet tilbageholdt i perioden.

Hebron er den næststørste by på Vestbredden, beliggende syd for Jerusalem og er ligesom flere andre palæstinensiske områder besat af israelske bosættere, der lever under kraftig militær beskyttelse. Byen er inddelt i to zoner – H1 og H2 – underlagt henholdsvis palæstinensisk og israelsk kontrol.

Beskyttende tilstedeværelse

På min første arbejdsdag passerer jeg checkpoint 56; en permanent israelsk kontrolpost, der som mange andre på Vestbredden er opført for at kontrollere og begrænse palæstinenseres adgang til områder med ulovlige israelske bosættelser. Her blev Hadeel al-Hashlamoun, en 18-årig kvindelig studerende skudt og dræbt for præcis otte dage siden. En handling, der ifølge B’Tselems undersøgelse betegnes som ”uforholdsmæssig” og som en ”udenretlig henrettelse” af Amnesty International.

En væsentlig del af det arbejde, jeg udfører sammen med mit team, består i at yde beskyttende tilstedeværelse for palæstinensiske skolebørn i H2 ved at være til stede, når de går til og fra skole. Dette er vigtigt, fordi børnene er nødt til at passere to militære kontrolposter og undervejs kan blive udsat for chikane fra israelske soldater og bosættere. Hertil kommer den aktuelle anspændte situation, der har medført et stigende antal af tilbageholdelser af mindreårige, og at betydeligt færre børn er mødt i skole, på grund af frygt for bosættervold.

Absurd og umenneskeligt

Det slog mig, hvordan det må være for børnene. Det er næsten umuligt at forestille sig. En tilværelse, hvor mennesker kontrolleres og begrænses i at bevæge sig frit, er både absurd og umenneskeligt. Og endnu mere hjerteskærende, når det rammer børn og deres skolegang.

Omvendt er det overraskende, hvordan jeg tilsyneladende hurtigt har vænnet mig til synet af bevæbnede soldater overalt og til at blive kontrolleret regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde.

Og at hverken tåregas, stenkast og daglige sammenstød har afskrækket mig fra at bevæge mig udendørs. Det giver en vis indsigt i, hvordan leveforholdene er for palæstinensere, der mere eller mindre må have vænnet sig til den daglige chikane, kontrol og til den kraftige militære tilstedeværelse efter mange års israelsk besættelse.

Israel bryder folkeret

Imidlertid er der tale om alvorlige krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne i forbindelse med de israelske bosættelser, fordi de fører til overtrædelser – for eksempel begrænsninger i bevægelsesfriheden for den besatte palæstinensiske civilbefolkning. Israel svigter desuden sit ansvar som besættelsesmagt ved ikke at beskytte den palæstinensiske befolkning mod vold og krænkelser fra bosættere og ved ikke at retsforfølge forbrydelser.

Her er fysiske forhindringer som checkpoints, militærområder og begrænset tilladelse, krænkelser af palæstinensernes ret til fri bevægelighed, herunder adgang til eksempelvis arbejde, skoler og hospitaler.

Det er hårdt at være vidne til. Og endnu hårdere at være offer for som palæstinenser. Men omvendt giver det endnu mere mening at være her, da tilstedeværelsen fra internationale observatører, baseret på tidligere erfaringer, giver sikkerhed og tryghed for de sårbare grupper, herunder for børnene på deres vej til og fra skole.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2015 - 17:30   27. okt. 2015 - 09:38

Palæstina

af Rajesh Holmen
Rød bog: Rajesh Holmen
  • Rajesh Holmen befinder sig frem til 18. december i Palæstina. Han er udsendt som frivillig for programmet “The Ecumenical Accompaniment Programme in Palestine and Israel" (EAPPI) under Kirkernes Verdensråd.
  • Hans primære arbejde består i at yde beskyttende tilstedeværelse for sårbare grupper (heriblandt skolebørn), der oplever diskrimination, forfølgelse og lignede som konsekvens af konflikten mellem Palæstina og Israel.
  • Han dokumenterer også brud på menneskerettigheder og overbringer dem til relevante organisationer.
  • En vigtig del af programmet består også i at dele øjenvidneberetninger og være med til at sætte fokus på situationen og skabe engagement i Danmark både under og efter opholddet.
  • Han er 27 år, cand.mag. i historie og europastudier fra Aarhus Universitet, bosiddende på Nørrebro i København.
Fakta: Palæstina
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1948: FN's Generalforsamling vedtager resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt".
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1967: Israel erobrer resten af det historiske Palæstina – Øst-jerusalem, Vestbredden, men også de syriske Golanhøjder og det egyptiske Sinai.
  • 1967: FN's Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."

Kilder: FN, Leksikon.org, BBC, CNN