23 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Italien vil med på Kinas nye Silkevej

USA bekymret

Italien vil med på Kinas nye Silkevej

Italien vil – som det første medlem af G7-sammenslutningen af højt industrialiserede lande – med i Kinas store infrastrukturplan "One Belt, One Road" (OBOR).

De italienske jernbaner skal tilsluttes Kinas Nye Silkevej. Her foto fra Latisana-Tagliamento-ruten.
FOTO: Progetto NEIFLEX/CC 3.0
1 af 1

Italien er på vej ind i Kinas store infrastrukturplan "One Belt, One Road" (OBOR) – i daglig tale Den Nye Silkevej.

Projektet skal bringe varer fra Asien til Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart med tog, skibe og lastvogne. 

Kina er verdens hurtigst voksende marked. Vi ønsker at sikre at varer, "Made in Italy" finder vej til Kina.
Michele Geraci, Økonoministeriet

>> LÆS OGSÅ: USA mister grebet og et nyt strategisk landskab bryder frem

Italien ligger ifølge nyhedssiden euactiv.com i forhandlinger med den kinesiske regering om at underskrive et aftalememorandum og blive medlem af OBOR senere på måneden.

Italien vil dermed blive det første medlem af de højtindustrialiserede landes sammenslutning, G7, der tilslutter sig Silkevejsprojektet.

Den 22-23. marts besøger den kinesiske præsident Xi Jinping Italien.

– Kina er verdens hurtigst voksende marked. Vi ønsker at sikre, at varer "Made in Italy" finder vej til Kina, siger Michele Geraci fra Italiens økonomiministerium ifølge Financial Times.

>> LÆS OGSÅ: Den nye silkevej skal gøre Kina til supermagt

USA, der også er medlem af G7, modsætter sig Italiens skridt.

– Vi tror ikke, at den italienske regerings tilslutning vil medføre økonomiske fordele for det italienske folk, og det kan ende med at skade Italiens globale omdømme på lang sigt, siger en af USA's nationale sikkerhedsrådgivere i Det Hvide Hus, Garrett Marquis, ifølge Financial Times.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. mar. 2019 - 10:03   11. mar. 2019 - 09:09

Italien

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Kinas nye silkevej
  • Skal bringe varer mellem Kina, Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart med tog, skibe og på landeveje.
  • Skal gavne fire milliarder mennesker i 68 lande – svarende til 65 procent af verdens befolkning.
  • Vil bidrage til at flytte rundt på en fjerdedel af verdens varer og tjenester.
  • Med i planen er også "Det 21. århundredes Maritime silkevej", der forbinder Asien med Afrika og Oceanien.
  • Prisen anslås til mellem fire og otte billioner dollars.
  • Senest har Italien underskrevet en aftale med Kina om blive koblet på silkevejen. 
  • Den oprindelige silkevej var en handelsrute fra Kina gennem det centrale Asien, der tæt på grænsen mellem Kina og Afghanistan delte sig i to. Den ene fortsatte til Indien og den anden til Persien og Europa.
  • Handelsvejen bestod af flere karavaneruter og kendes fra det første århundrede før vores tidsregning.
  • Den var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet i cirka 1500, den vigtigste rute for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa.

Kilder: South China Morning Post, Asia Times