Italiens største fagforbund CGIL gennemførte lørdag en demonstration imod TTIP-forhandlingerne mellem USA og EU. Og titusinder fulgte opfordringen om at demonstrere i den italienske hovedstad Rom, skriver den russiske tv-station Russia Today.
Ifølge CGIL's formand Susanna Camusso vil fagforbundet bekæmpe TTIP-aftalen for at beskytte de faglige rettigheder og arbejdspladserne.
Demonstrationen gik fra Piazza della Repubblica til Piazza San Giovanni i Roms centrum under overskriften: Stop TTIP.
Ifølge CGIL's formand Susanna Camusso vil fagforbundet bekæmpe TTIP-aftalen for at beskytte de faglige rettigheder, arbejdspladserne og offentlig sundhed og uddannelser. CGIL vil opbygge en sociale og økonomisk bæredygtigt samfund samt styrke demokratiet, skriver Camusso på CGIL's hjemmeside.
En af demonstranterne forklarer, hvorfor hun er modstander af TTIP-aftalen:
– For det første fordi den sætter mere fart i privatiseringer, og for det andet fordi de store selskaber vil komme til at herske over de europæiske regeringer, forklarer Loretta Boni ifølge Russia Today.
Der er mange grunde til at demonstrere viser de forskellige skilte og bannere på demonstrationen.
Nogle bar skilte med teksten: "Amerikanske kyllinger fyldt med hormoner på vores bord? Stop TTIP". Andre skilte havde teksten: "Mennesker før profit", mens andre igen kædede NATO sammen med TTIP. "NATO og TTIP binder os op på krige! Nej til TTIP! Nej til NATO!
Den kontroversielle TTIP-aftale skal være på plads inden udgangen af året, og skal fjerne alle barriere på handel samt beskytte private investeringer mellem EU og USA. Både USA og EU har forsøgt at holde forhandlingerne hemmelige, men senest har Greenpeace lækket en række dokumenter, der afslører USA's og EU-toppens forhandlingspositioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278