19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Italienske kommunister i offensiven

1. maj i Rom

Italienske kommunister i offensiven

Kommunisterne prøvede at gøre arbejdernes kampdag mere politisk og spredte budskaber om italiensk udmeldelse af EU og støtte til de revolutionære i Venezuela.

Fra 1. maj på Piazza Giovanni i Rom.
FOTO: Mette Pedersen
1 af 1

På Piazza Giovanni i Rom var kommunisterne i Italien mandag aktive for at sende klare budskaber til de titusindvis af især unge publikummer til en koncert.

Vi sender et budskab til ungdommen om at styrke EU-modstanden. Vi skal ud af EU i stil med briternes Brexit.
Francesco Valerio della Croce

Der var i år ingen 1. maj-demonstration i Rom, da landets LO-organisationer, CGiL, CSIL og UIL havde valgt at satse på en enorm demonstration på Sicilien i det sydlige Italien. I stedet indkaldte de til koncert i Rom.

På plads ved boderne var formanden for ungkommunisterne i Italien, Francesco Valerio della Croce.

– Vi sender et budskab til ungdommen om at styrke EU-modstanden. Vi skal ud af EU i stil med briternes Brexit. Vi tror ikke, vi kan reformere EU indefra, det skal forlades, siger han til Arbejderen.

Han henviser til flere meningsmålinger, der viser modstand mod EU. Den seneste meningsmåling fra avisen La Stampa viser et flertal af parlamentariske partier, der er kritiske mod euroen.

Francesco leder det kommunistiske ungdomsforbund, FGCI, der har afdelinger over hele landet. 

– Men vi kan ikke regne med, at den fremadstormende Femstjernebevægelse vil yde modstand mod EU. De siger, de er kritiske overfor euroen, men deres EU-modstand er hul, beklager han.

Ungdomsforbundets moderparti er Partito Comunista Italieno (PCI), som i 1991 blev splittet af socialdemokrater. Partiet fortsatte sit virke, men kraftigt svækket.

– Det er bydende nødvendigt at komme splittelsen blandt kommunisterne til livs. Socialdemokraterne, der nu er i Partito Democratico, har forrådt arbejdernes sag, men det gør ikke situationen bedre, at kommunisterne også skælder hinanden ud og ikke kan enes, siger Francesco Croce.

Han oplyser, at der i øjeblikket er syv-otte erklærede kommunistiske partier. I 1970'erne var PCI  stort set det eneste betydende kommunistparti, som havde opbakning fra op til 24 procent af vælgerne

– Vores ungdomsforbund har henvendt sig til de erklærede kommunistpartier, og tre-fire taler nu sammen om enhed. Det lover godt for ungdommen, fortæller Francesco Croce.

Oppe foran scenen på Piazza Giovanni står Marco Papacci med et banner med Venezuelas socialistiske præsident Nicolas Maduro og hans forgænger Hugo Chavez.

– Der er en massiv kampagne mod Venezuela i dag fra de borgerlige italienske medier, især mod præsident Maduro, som de beskylder for at være diktator. Det er vores pligt at forsvare revolutionen i Venezuela, siger han til Arbejderen.

Marco Papacci er næstformand i venskabsforeningen Italien-Cuba og er overbevist om, at den internationale solidaritet med Venezuela og Cuba er vigtig.

Venskabsforeningen med Cuba og dens 4000 medlemmer er en af verdens ældste og daterer sig tilbage til 1961, året for USA's invasionsforsøg i Svinebugten i Cuba.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. maj. 2017 - 19:58   02. maj. 2017 - 12:11

Italien

ah@arbejderen.dk