Japan indfører nu yderligere sanktioner mod Rusland, skriver BBC. I juli måned indførte Japan sanktioner mod nabolandet som følge af krisen i Ukraine. Det skete samtidig med, at EU og USA optrappede de økonomiske sanktioner mod Rusland.
Sanktionerne indskrænker russiske bankers aktiviteter i Japan og øger kontrollen af våbeneksport.
De nye sanktioner kommer ifølge den japanske regerings kabinetschef Yoshihide Suga, fordi en højtstående russisk embedsmand, Sergej Ivanov, har besøgt en ø-gruppe, som begge lande gør krav på.
– Et besøg som dette sårer det japanske folks følelser og er ekstremt beklageligt, sagde Yoshihide Suga ifølge BBC.
Sanktionerne indskrænker russiske bankers aktiviteter i Japan og øger kontrollen af våbeneksport.
>> LÆS MERE: Japan følger USA og EU
Yoshihide Suga sagde desuden, at de nye foranstaltninger lægger vægt på Japans samarbejde med de øvrige G7-lande. Rusland blev ekskluderet fra G8 i forbindelse med Ukrainekrisen. Det blev derfor til G7, som blandt andre består af USA, EU og Storbritannien.
Rusland kritiserer de nye sanktioner.
– Vi opfatter dette uvenlige skridt som endnu et tegn på Japans manglende evne til at opbygge dets egen udenrigspolitik, lyder det i et meddelelse fra det russiske udenrigsministerium.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278