12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Japan vil fastholde statsansatte til 80 år

Fattige pensionister

Japan vil fastholde statsansatte til 80 år

Japan har mange fattige pensionister. De kan føle sig nødt til at arbejde til de er 80 år, sådan som regeringen lægger op til, advarer det faglige verdensforbund WFTU.

Japans premierminister Shinzo Abe har besluttet at åbne for, at statsansatte kan blive på arbejdsmarkedet til de fylder 80. Han vil frem til 2025 hæve den tidligste pensionsalder fra 60 til 65 år.
FOTO: Shizuo Kambayashi/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den japanske regeringsleder Shinzo Abe har hævet aldersgrænsen, så offentligt ansatte kan arbejde til de er 80 år. Det præsenteres som en 'valgmulighed', men det faglige verdensforbund WFTU kritiserer beslutningen og påpeger i en udtalelse, at pensionerne er så lave, at mange vil føle sig tvunget til at arbejde længere.

Blandt de rige industrilande er Japan det land, hvor der er flest fattige pensionister, nemlig 19 procent. WFTU opfordrer derfor til at pensionerne hæves i stedet for pensionsalderen.

WFTU opfordrer den japanske regering til at finansiere højere statslige pensioner med de penge, som er afsat til planlagte forhøjelser af landets militærudgifter.

I Japans private sektor er pensionsalderen oftest 60 år, skriver magasinet Business News. Men i mange ansættelseskontrakter åbnes der for, at ansatte kan fortsætte på deltid til de er 65 år.

Den japanske regering planlægger at hæve den generelle pensionsalder til 65 år i 2025 skriver magasinet.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2018 - 10:11   02. mar. 2018 - 12:47

Japan

se@arbejderen.dk
Japan
  • Japans indbyggertal er omkring 127 millioner.
  • Hovedstad: Tokyo.
  • Japan var i 2012 verdens fjerde største økonomi med en BNP på ca. 4,6 billioner dollars.
  • Militært personel: Ca. 250.000.
  • Militære udgifter: 0,99 procent af BNP.
  • BNP pr. indbygger: 35.900 dollars.