Den 1. maj skal alle USA's tropper og militært personel være ude af Afghanistan. Men det huer ikke en række våbenfirmaer, leverandører og sikkerhedsselskaber, der ser ud til at miste penge. De truer med at anlægge sag mod Pentagon, der er det amerikanske forsvarsministerium.

Pentagon har indgået kontrakter med 17 forskellige firmaer om opgaver i Afghanistan, der rækker ud over den 1. maj 2021. Der er ifølge den amerikanske TV-station CNN tale om kontrakter for næsten en milliard dollars.

Der er i øjeblikket omkring 18.000, som arbejder under de indgåede kontrakter i Afghanistan, hvoraf 6350 er amerikanske statsborgere. Her vedligeholder de udstyr, administrerer forsyningskæder, styrer avanceret teknik og træner soldater og politifolk.

Pentagon ser frem til en bølge af retssager med krav om erstatninger, medmindre de er villige til at punge ud.
Dov Zakheim, tidligere finansdirektør i Pentagon

Kontrakterne er indgået, på trods af at USA og Taliban underskrev Doha-aftalen i februar 2020, om at alle amerikanske militærstyrker skal ud.

Aftalen indeholder en 14-måneders tidsplan for at trække "alle USA's, dets allieredes og koalitionspartneres – inklusive alt ikke-diplomatisk civilt personale, private sikkerhedsentreprenører, undervisere, rådgivere og hjælpepersonale ud."

Vrede mod Pentagon

Et af de firmaer, der nu overvejer at lægge sag an med krav om erstatning, er Textron Systems Corp. i Maryland, USA.

Firmaet indgik den 12. marts i år en kontrakt med Pentagon til en værdi af 9,7 millioner dollars. Kontrakten løber til marts 2022. Textron Systems Corp. skal beskytte tropper og udstyr på luftbasen Bagram Air Base i Afghanistan herunder udstyr til at indsamle efterretninger samt rekognoscering.

Dagen efter underskrev Pentagon en kontrakt med Salient Federal Services til en værdi af 24,9 millioner dollars om informationsteknologi. Kontrakten løber også til marts 2022.

To kontrakter til 68,2 millioner dollars er underskrevet med Aegis Defense Services. Kontrakterne udløber først i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2026.

Firmaerne har faktisk gode kort på hånden, hvis det ender i en retssag, medmindre Pentagon indgår en aftale om erstatning for tabt indtjening, mener Dov Zakheim, der er tidligere finansdirektør i Pentagon.

Selskaberne Colt's Manufacturing og FN America har en kontrakt på at levere nye M16A4-rifler til en værdi af over 383.000 dollars.

– Hvis firmaerne har kontrakter i dén størrelse, vil Pentagon kunne se frem til en bunke retssager, medmindre de da er villige til at betale dét beløb, som selkaberne lige præcis beder om, siger han til CNN.

Færre tropper

Langt størstedelen af kontrakterne – til en værdi af 821,2 millioner dollars – blev underskrevet under Trump-administrationen, som begyndte at trække tropper tilbage fra Afghanistan, efter at Doha-aftalen var blevet skrevet under. I dag er der 2500 tropper tilbage.

USA's nye præsident Joe Biden anerkender Doha-aftalen, om at tropperne skal ud. Men det kommer ikke til at ske 1. maj, siger han.

– Jeg kan ikke forestille mig, at USA har tropper i Afghanistan næste år. Vi bliver ikke længe, vi rejser. Spørgsmålet er, hvornår vi rejser, sagde Biden på sin første pressekonference den 25. marts, citerer CNN.

2300 amerikanske soldater og 3814 amerikanske lejesoldater og andre kontraktansatte er ifølge tal fra Washington Post "Afghan Papers" blevet dræbt i Afghanistan siden 2001.

Ophævede kontrakter

Dov Zakheim forklarer CNN, at kontrakterne med Pentagon kan blive ophævet, hvis det er i "regeringens interesse". Herefter kan firmaerne acceptere et forlig med regeringen – eller også kan firmaerne sagsøge Pentagon, hvis de ikke kan blive enige.

Zakheim fungerede som forsvarsministeriets koordinator for civile programmer i Afghanistan under den daværende præsident George W. Bush.

– Regeringen kan ikke bare sige "til helvede med jer" i sager om opsagte kontrakter af denne karakter. Regeringen bliver sandsynligvis nødt til at punge ud, siger han.

USA invaderede Afghanistan den 7. oktober 2001 og hævdede, at det var i tråd med folkerettens princip om retten til selvforsvar.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her