Italien og Frankrig har allieret sig med blandt andet flere arabiske parter og slås forbitret om retten til at udvinde olie i det nordafrikanske land Libyen.

Libyen råder over de største kendte oliereserver på det afrikanske kontinent på anslået 43,1 milliarder tønder olie og mindst 1,3 billioner kubikmeter gas.

Begge lande er med i både NATO og EU, men støtter hver sin part i borgerkrigen, der brød ud efter NATO's militære intervention i det olierige land i 2011.

På hver sin side

På den ene side af borgerkrigen står den FN-anerkendte GNA-regering (Government of National Accord) i hovedstaden Tripoli. Den ledes af premierminister Fayez al-Sarraj og får støtte fra blandt andre Italien og Tyrkiet.

På den anden side i borgerkrigen står en rivaliserende regering i den østlige del af landet under ledelse af feltmarskal Khalifa Haftars Libyske nationale Hær (LNA). Han støttes af Frankrig, Rusland og Forenede Emirater, skriver nyhedsbureauet AFP.

Khalifa Haftar er blevet uddannet af USA's efterretningstjeneste CIA i dets hovedkvarter i Langley og fik statsborgerskab i USA i 1980'erne og 1990'erne, skrev Arbejderen i april sidste år.

Egypten har også meldt sig på Haftars side og sendte i sidste måned tanks til støtte for LNA, der står lige udenfor hovedstaden, rapporterer netstedet middleeastmonitor.com.

Frankrig og olien

Libyen råder over de største kendte oliereserver på det afrikanske kontinent på anslået 43,1 milliarder tønder olie og mindst 1,3 billioner kubikmeter gas.

Frankrig kæmper for den franske oliegigant Totals ret til at fortsætte olieboringerne i Waha-feltet i Sirte-bassinet i Libyen. Total forventer at udvinde 180.000 tønder olie om dagen.

>> LÆS OGSÅ: USA's mand i Libyen

Lækkede WikiLeaks-dokumenter viser, at Libyens statslige olieselskab NOC under Muammar Gadaffi i 2009 ændrede sin kontrakt med Total. Det betød, at Frankrig gik fra at få 50 procent til 27 procent af den olie, som selskabet udvinder i Libyen.

Da Gadaffi-regimet i 2011 blev fjernet, fik Total atter fik fuld adgang til Libyens olie. 

>> LÆS OGSÅ: Dansk støtte til brutal kystvagt

I dag siger Macron-regeringen, at LNA og feltmarskal Khalifa Haftars styrker er en stærkere modvægt til regionens simrende islamisme og kampen mod såkaldt terror i Sahel-området end modparten i Tripoli, skriver det norske netsted steigan.no.

Italien, der er tidligere kolonimagt i Libyen, kæmper for olieselskabet ENI's rettigheder i Libyen. Italien importerer 23-25 procent af sin olie og gas fra Libyen og er landets største handelspartner.

ENI annoncerede i 2018, at det har underskrevet yderligere en aftale med myndighederne i Tripoli om at bore efter olie.

Håndlangere

Både Italien og Frankrig har allieret sig med en række stater, som agerer som deres "forlængede arme" i borgerskrigen, skriver steigan.no.

Eksempelvis bakker Tyrkiet op om Tripoli-regeringen. I slutningen af 2019 sikrede Tyrkiet sig en aftale med Tripoli-regeringen om at udnytte de massive gasreserver ud for Libyens kyst, skriver det amerikanske magasin forbes.com.

Tyrkiet er begyndt at sende tropper til Libyen for at støtte regeringen i Tripoli. Det bekendtgjorde den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan torsdag, få dage før et topmøde om fred i Libyen søndag gik i gang i Berlin med deltagere fra en række europæiske og arabiske lande.

>> LÆS OGSÅ: Libyen er nutidens Vilde Vesten

Jihadister fra Syrien til Libyen

Tyrkiet har ifølge internationale medier også åbnet rekrutteringskontor for jihadistgrupper i Syrien. De fragtes til Libyen med skib for at kæmpe i borgerkrigen, som følge af at jihadisterne i Syrien er på retræte og kun befinder sig i provinsen Idlib, skriver den svenske ugeavis Proletären.

Ifølge avisen er det et nyt fænomen. I begyndelsen af ​​det arabiske forår gik transporten "den anden vej", idet jihadister og våbenleverancer gik fra Libyen til Syrien.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil slæbe EU for international domstol

Ekstremistiske militser, der støttes af Saudi-Arabien, støtter også LNA, skriver Proletären, og ifølge den britiske avis The Guardian strømmer desuden tusindvis af lejesoldater til Libyen fra især Sudan for at slutte sig til LNA.

Grækenland blander sig også

Nu vil Grækenlands konservative regering sende tropper for at observere en skrøbelig våbenhvile i Libyen.

I sidste uge mødtes den græske udenrigsminister Nikos Dendias med LNA-leder Khalifa Haftar, og ifølge TV-stationen Russia Today kan det føre til en indirekte konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland.

>> LÆS OGSÅ: Frankrig blander sig i Libyen

Den tidligere græske diplomat og ambassadør Leonidas Chrysanthopoulos siger til Russia Today, at de to NATO-medlemmer Grækenland og Tyrkiet snart kan "befinde sig i en indirekte konflikt".

Redaktøren af den arabiske netportal Rai al-Youm Abdel Bari Atwan mener, at græske tropper i Libyen kan være det “første skridt” henimod en "stedfortræderkrig" mellem Ankara og Athen.

– Konflikten i Nordafrika kan potentielt eskalere, opdele NATO og ende med at trække supermagterne ind i krisen, siger han til Russia Today.

Tyrkiet og Grækenland er allerede indblandet i en årtier gammel territorial konflikt i Cypern.

Søndag deltog FN, USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Tyrkiet og Italien i en konference i Berlin med det formål at skabe fred i Libyen.

Konklusionen blev ifølge den tyske TV- og radiostation DW en uforpligtende resolution om at opretholde FN's våbenembargo mod Libyen og stoppe al militær opbakning til det nordafrikanske lands krigførende fraktioner.