18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kaos efter valg i Ukraine

Magtkampe

Kaos efter valg i Ukraine

Præsident og tidligere premierminister skændes om magtfordelingen. Næsten alle partier kræver død over de russisktalende i de østlige regioner.

Magtkamp: Præsident Petro Porosjenko (til venstre) og fungerende premierminister Arseniy Jatsenjuk.
FOTO: Gleb Garanich/Reuters/Scanpix
1 af 1

Parlamentsvalget den 26. oktober i Ukraine har skabt kaos. Flere partier ligger i strid om magten, mens fascistiske og stærkt højreorienterede nationalister kræver død over russisktalende i de østlige regioner.

Målet var at fylde parlamentet med politikere, der har aldeles radikale idéer, og piske en stærk anti-russisk stemning op. 
Federico Pieraccini

Valgkommissionen oplyste i tirsdags den 11. november, at der nu er sat navn på 421 medlemmer af parlamentet, men krigen i øst og Krims beslutning om at løsrive sig har gjort det umuligt at vælge de resterende 29 mandater. Der blev  afholdt valg i 198 valgkredse ud af 225. Valgdeltagelse i hele landet var blot 52.4 procent

Strid om regering

Samtidig foregår der lige nu bitre forhandlinger om at danne en ny regering, oplyser dagbladet Kijev Post.

Præsident Petro Porosjenkos parti, Blok Porosjenko, er uenig med valgets topscorer, tidligere premierminister Arseniy Jatsenjuks Folkefront, om hvem der skal danne regering.

Selvom Jatsenjuks parti vandt flest stemmer ved valget – 22,1 procent – mod Blok Porosjenkos 21,7 procent – fik Blok Porosjenko på grund af landets valgsystem flest mandater – nemlig 132. Folkefronten fik 82.

En ukendt "trumf" i regeringsdannelsen kan blive partiet Selvhjælp, der fik 11 procent af stemmerne og blev nummer tre ved valget.

Det vestlige nyhedsbureau Reuters anser konflikten mellem Porosjenko og den fungerende premierminister Jatsentjuk som en konflikt om krigen i øst.

Jatsenjuk annoncerede i sidste uge, at han stopper for al udbetaling af statslige midler til at finansiere de oprørerskontrollerede områder i øst.

– Dé penge når ikke folket. De bliver stjålet af russiske gangstere og brugt til terrorisme, sagde han ifølge Kijev Post.

På den anden side er præsident Porosjenko forpligtet af Minsk-fredsaftalen med de russisktalende regioner om fred i det østlige Ukraine, som blev underskrevet i Hviderusland i oktober med Rusland og repræsentanter for EU som mæglere.???

Præsidenten lovede her at give østukrainerene mere selvbestemmelse i de næste tre år – respektere russisk som officielt sprog i blandt andet Donetsk og Lugansk og en våbenhvile.

Porosjenko fik i maj 54 procent af stemmerne ved præsidentvalget.

Et radikalt parlament

Parlamentet, Radaen, er i øvrigt blevet fyldt med højreorienterede politikere eller fascister og nazister efter valget, anfører kommentatoren på det russiske netmagasin Russia Insider, Federico Pieraccini.

– Den politiske repræsentation i Radaen er alt  det, som udenlandske aktører længe har drømt om. Målet var at fylde parlamentet med politikere, der har aldeles radikale idéer og frem for alt at piske en stærk anti-russisk stemning op. Alt er opnået, siger han.

Stort set alle partier for tilhængere af krigen mod Østukraine.

Det stærkt højreorienterede parti, Det Radikale Parti, fik 22 mandater. Desuden er Dmitri Yarosh fra den fascistiske kampgruppe, Right Sector (Højre Sektor) valgt ind.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2014 - 14:40   15. nov. 2014 - 15:00

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Partierne i Ukraine

Søndag den 26. oktober 2014 blev der afholdt parlamentsvalg i 198 valgkredse ud af 225 i Ukraine.

Resultat i procent. Mandater i parantes:

  • Porosjenkos Blok: 21,7 (132 mandater)
  • Folkefront: 22,1 (82 mandater)
  • Selvhjælp: 11 (33 mandater)
  • Oppositionsblokken: 9,5 (29 mandater)
  • Radikale Parti: 7,5 (22 mandater)
  • Fædreland (Julia Timosjenko): 5,7 (19 mandater)
  • Svoboda: 4,7: (0 mandater)
  • Højre Sektor: 1,75 (1 kredsmandat)
  • Ukraines Kommunistiske Parti, UKP: 3,9 (0 mandater)

Spærregrænse:  fem procent.

Valgdeltagelse i hele landet: 52,4 procent

Valgdeltagelse i Luhansk-regionen: 33 procent (valget blev gennemført i 5 ud af 11 valgkredse)

Valgdeltagelse i Donetsk-regionen: 32 procent (valget blev gennemført i 12 ud af 21 valgkredse)

Kilde: Valgkommissionen