Der er gang i et sandt kapløb om opkøb af jord i Afrika, Asien og Østeuropa. Kapitalfonde og transnationale virksomheder kappes om at få ejerskab til jorden eller i nogle tilfælde indgå leasingaftaler på op til 99 år. Mellem 120 og 200 millioner hektar jord er blevet solgt de seneste år, cirka to tredjedele af jorden er købt i Afrika, skriver forskeren og aktivisten Beverly Bells i en kommentar på nyhedsbureauet IPS. 

- De samme finansielle virksomheder, som drev os ud i den globale recession ved at skabe ejendomsboblen gennem deres uansvarlige finansielle manøvrer, gør nu det samme med verdens fødevareforsyning, siger direktør Anuradha Mittal fra Oakland Institute.

Oakland Institute er en uafhængig tænketank og aktivistforum i USA. Instituttet bruger begrebet 'landgrabbing' som betegnelse på kritisabel opkøb af jord.

Anuradha Mittal kritiserer, at jordopkøbene fordriver småbønder i tusindvis og medfører ødelæggelse af miljøet, tab af adgang til vand og fødevareusikkerhed.

Vi mener, at den igangværende landgrabbing er et brud på menneskerettighederne.
Dakar-appellen imod landgrabbing

I sidste uge blev Cambodias premierminister gennem 20 år genvalgt. I i forbindelse med valget var der stor utilfredshed med, at premierminister Hun Sen gennem de seneste ti år har solgt 73 procent af den jord, som landets småbønder dyrker, til udenlandske investorer og virksomheder, beretter Beverly Bells. 

Hun skriver også om en konflikt om salg af jord i Colombia til det transnationale kornfirma Cargill.

Den 24. juli trådte Colombias ambassadør i USA tilbage, fordi det blev afsløret, at han havde hjulpet Cargill med opkøb af jordområdet i Colombia, selvom denne jord var blevet garanteret landets småbønder i henhold til en jordlov fra 1994.

I Indien fører ruinering af småbønder og fordrivelsen af dem fra deres jord til, at fortvivlede bønder begår selvmord. Det chokerende omfang af disse selvmord ligger omkring 40 om dagen, skriver Beverly Bells.

Men det er ikke kun i ulandene, at opkøb af jord foregår. Også i de industrialiserede lande ruineres mindre bønder, som tvinges til at sælge deres jord til hjemlige eller udenlandske investorer, påpeger hun.

Som hele Frankrig

Mest omfattende er det i Afrika. Frem til 2009 var der i Afrika blevet solgt 60 millioner hektar landbrugsjord til udenlandske opkøbere. Det er et areal, som svarer til hele Frankrig, skriver Oakland Institute i en rapport fra 2011.

Mange steder i Afrika har de lokale bønder ingen papirer på deres jord, og derfor er de lette ofre for korrupte ledere og udenlandske opkøbere, noterer instituttet.

- Undersøgelserne afslører investorer, som udtaler, at det er nemt at gøre en handel - nogle steder kunne de få, hvad de ville ved at give en fattig stammehøvding en flaske Johnny Walker, fortæller Anuradha Mittal. 

Investorerne kommer med løfter om udvikling, arbejde og vandforsyning, men tit er det tomme ord, skriver Oakland Institute i rapporten.

Men der findes beretninger om investorer, der fortæller, at de opfylder deres løfter, og at den lokale befolkning er begejstrede:

- Der foregår ikke lyssky transaktioner. Vi køber jorden helt legalt, siger direktør Anthony Poorter fra investeringsselskabet EmVest's Afrika til BBC.

Selskabet har blandt andet købt jord i Mocambique, det gennemfører de lovede udviklingsprojekter og har etableret vandforsyning i en række landsbyer.

Lokale ansatte aflønnes med 40 procent over Mocambiques mindsteløn, fortæller investeringsselskabet.

Mindstelønnen var i 2011 på 62 dollars om måneden. EmVest's Afrika aflønner således deres ansatte med, hvad der svarer til 350 danske kroner om måneden.

- De er ekstremt glade for os, siger Poorter om de lokale mocambiqanere.

Appel mod landgrabbing

Men samme år - ved det sociale forum i Senegal i februar 2011 - vedtog repræsentanter for flere hundrede organisationer "Dakar-appellen imod landgrabbing".

I dag har mere end 650 organisationer underskrevet appellen, der er afleveret til FAO, FN's organisation for landbrug og fødevarer, fordi dette opkøb af jord og fordrivelsen af millioner af småbønder "skaber global fødevareusikkerhed, som udgør en langt større global sikkerhedstrussel end terrorismen", som Oakland Institute skriver i deres rapport og peger på, at omkring en milliard mennesker i verden sulter.

"Vi mener, at den igangværende landgrabbing, som handler om millioner af hektarer..., er et brud på menneskerettighederne, idet den fratager lokale, oprindelige folk, bønder og hyrder deres livsgrundlag", lyder det i Dakar-appellen. 

Videre, at "investorer og de deltagende regeringer truer fødevaresikkerheden for landbefolkningen, forværrer kvinders ulighed - de kvinder, der forestår dyrkningen af størsteparten af jorden i mange lande - dømmer landbefolkningen til udbredt arbejdsløshed og fordrivelse og øger dermed fattigdommen og konflikterne...".

Derfor appellerer underskriverne "til parlamenterne og nationale regeringer om straks at stoppe al landgrabbing og returnere den stjålne jord".