EU, Japan og USA ser ud til at tabe det store økonomiske kapløb med Kina, der er langt fremme i byggeriet af en ny silkevej.

Den nye rute skal bringe varer fra Asien til Europa, Afrika og Mellemøsten i ekspresfart med tog, skibe og lastvogne. Under sporene og vejene skal ligge kabler, der leverer billig internet.

Kinesernes plan om den nye silkevej, der allerede er lagt fremskreden, er et dødbringende våben mod Vestens økonomi.
Wily Lam Wo-Lap

Omkring transportruterne skal et helt nyt økonomisk bælte med fabrikker, havne og byer skyde op. Eksperter vurderer, at handel og service vil gavne fire milliarder mennesker – to- tredjedele af verdens befolkning – i hele 65 lande.

Den nye Silkevej, som kineserne kalder "One Belt, One Road" (OBOR), skal primært dække Asien og Europa. Men samtidig er byggeriet af havne til "Det 21. århundredes Maritime Silkevej" gået i gang. Det betyder en sørute fra Kina og Malaysia til Nairobi i Kenya i Afrika, derfra kan varer fragtes med skibe til Venedig i Italien og endelig ad fastlandet til Europa.

Kinas ledelse forventer, at prisen i alt bliver på mellem fire og otte billioner dollars. Jernbanearbejdere arbejder lige nu i døgndrift for at lægge spor i Kina, Rusland, Kasakhstan, Iran og flere centralasiatiske stater.

Socialistisk globalisering?

Flere og flere iagttagere verden over mener, at den nye silkevej varsler begyndelsen på enden for den kapitalistiske globalisering.

– Kinesernes plan, der allerede er langt fremskreden, er et dødbringende våben, der om måske 20 år – forhåbentlig – sikrer, at Kina erstatter USA som verdens absolut største supermagt, siger for eksempel Wily Lam Wo-Lap, der er historieprofessor ved Det Kinesiske Universitet i Hong Kong til avisen Hong Kong Economic Journal.

Selv sagde repræsentanten for Kinas Kommunistiske Parti (KKP) på fællesmødet for verdens kommunist,- og arbejderpartier i Hanoi i oktober 2016, at silkevejen er et historisk skridt.

– Verdensøkonomien befinder sig stadig i en periode med dyb justering efter den internationale finanskrise. Den sammenhængende cyklus vi kender med sammenhæng mellem markederne i kapitalistiske lande, vækstøkonomierne, og udviklingslandes råvareproduktion, er brudt endegyldigt sammen. Nye drivkræfter for den globale økonomi er ved at dukke op, lød det i talen.

Ifølge KKP har verden behov for "nye vækstmodeller" og nye former for samarbejde mellem regionerne "til gavn for menneskeheden".

– Det er vores pligt aktivt at udforske nye veje og erstatte kapitalistisk globalisering med socialistisk globalisering, sluttede KKP-repræsentanten sin tale.

Trump er bange

Den uafhængige geopolitiske analytiker Pepe Escobar skriver på den russiske tv-station Russia Todays netside, at de nykonservative kræfter i Washington er "rædselsslagne".

– De er nærmest lammede i forhold til en respons – eller i det mindste et modforslag – mod den nye silkevej, siger Pepe Escobar.

Han vurderer, at den kommende præsident i USA, Donald Trump, for alt i verden vil forsøge at blokere for silkevejen ved at undergrave nogle få udvalgte lande på ruten. Derved afskæres silkevejen.

Trump vil desuden forsøge at bilægge stridighederne med Rusland og slå sprækker i den seneste alliance mellem Kina og Rusland.

Forbrødring med Rusland

Senest har det tyske magasin Der Bild set fortrolige dokumenter fra Trumps kommende administration, der angiveligt skulle afsløre, at Washington vil lægge al vægt i kampen mod Kina.

Der Bild skriver desuden, at Henry Kissinger er blevet "uformel" rådgiver for Trump i udenrigspolitiske spørgsmål og har holdt flere møder med den kommende præsident i de seneste måneder.

Kissinger var udenrigsminister under præsident Richard Nixon og senere præsident Gerald Ford fra 1973-1977. 

Kissinger skulle have rådet Trump til at søge "konstruktivt samarbejde" med Kreml" og anerkende Ruslands dominans i Ukraine, Hviderusland, Georgien og Kasakhstan og "lukke øjnene for Ruslands annektering af Krim".

Dette betyder ophævelse af USA's sanktioner mod Rusland.