18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kina og Australien indgår frihandelsaftale

Regeringer jubler

Kina og Australien indgår frihandelsaftale

Onsdag skrev Kina og Australien under på en ny frihandelsaftale mellem de to lande. De to landes regeringer er henrykte, men andre udtrykker skepsis.

Et fast greb om den frihandelsaftale Kina og Australien underskrev onsdag.
FOTO: Lukas Coch/AFP/Scanpix
1 af 1

Australiens og Kinas handelsministre Andrew Robb og Gao Hucheng underskrev onsdag en frihandelsaftale, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Det er den højeste grad af liberalisering af alle de frihandelsaftaler, vi har indgået.
Gao Hucheng, handelsminister Kina

Aftalen vil fjerne de fleste importafgifter mellem de to lande, og Australiens premierminister Tony Abbott udtrykte stor begejstring onsdag.

– Det vil betyde toldfritagelse for 99,9 procent af vores ressourcer, energi og andre produkter indenfor fire år, sagde han ifølge The Guardian.

Aftalen indeholder også en såkaldt ISDS-klausul, som berettiger virksomheder til at sagsøge staten, hvis den vedtager love, som begrænser profitten.

– Det er den højeste grad af liberalisering af alle de frihandelsaftaler, vi har indgået, sagde Gao Hucheng.

Australiens største oppositionsparti Labour har meldt ud, at de vil vurdere aftalen, når flere detaljer senere vil blive offentliggjort, men partiet udtrykker skepsis.

– Som jeg har sagt tidligere, så støtter Labour ikke ISDS-klausuler i sådanne aftaler, udtaler Labours ordfører på handelsområdet Penny Wong ifølge The Guradian.

ISDS-klausuler er også blandt de kontroversielle emner i forbindelse med EU og USA's frihandelsaftale TTIP, som er under forhandling.

>> Læs mere om ISDS-klausuler her

Australiens handel med Kina udgør omkring 25 procent af landets samlede handel, og Kina er dermed Australiens største handelspartner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2015 - 18:11   22. jun. 2015 - 18:20

Kina

rrj@arbejderen.dk