23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kina på vej ud af Centralafrika

Efter kuppet i Den Centralafrikanske Republik

Kina på vej ud af Centralafrika

Efter erobring af præsidentpaladset i den Centralafrikanske Republik erklærrer de nye magthavere, at EU er "deres bedste ven", og at Kinas oliekontrakter skal genforhandles.

Oprørsgruppen Seleka har magten i Den Centralafrikanske Republik og varsler tæt forhold til Frankrig, EU og USA. KIna er på vej ud. Her arrestation af Selaka-modstander i hovedstaden Bangui den 26. marts.
FOTO: Sia Kambou/AFP/Scanpix Denmark
1 af 1

Noget tyder på, at det fjerde vestvenlige regimeskifte i Afrika på under to år har fundet sted  i Den Centralafrikanske Republik, CAR .

Frankrig har indsat over soldater i landets hovedstad Bangui og støtter konkret den nye kupregering under ledelse af den nye præsident Michel Djotodia. Han er tæt knyttet til oprørsgruppen Seleka, der den 23-24 marts afsatte præsident François Bozizé.

Vi vil støtte os på Den Europæiske Union.

Michel Djotodia, ny præsident

I forbindelse med kuppet opholdt franske soldater sig i Banguis lufthavn og reagerede ikke, da François Bozizé tryglede om hjælp mod Seleka. Derfor antager flere iagttagere, at Frankrig stiltiende støttede regimeskiftet.

Også USA har omkring 150 specialtrænede soldater i landet.

Djotodia har annonceret, at han har har opløst parlamentet, suspenderet forfatningen fra 2004 og vil regere per dekret i tre år indtil et nyt valg.

Kina

Han har også meddelt, at han vil gennemgå kontrakterne på minedrift og olieudvinding, som landet har tegnet med Kina under Bozizé-regeringen for "at undersøge, om de blev udarbejdet dårligt og udrede fejltagelser", siger han ifølge den franske tv-sation France 24.

Endvidere vil Djotodia invitere Frankrig, den tidligere kolonimagt i CAR, og USA til at "omskole militæret", som blev besejret af Seleka-koalitionen.

- Vi vil støtte os på Den Europæiske Union til at hjælpe os med at udvikle dette land, sagde Djotodia og tilføjede, at omkring 80 procent af landets ulandsbistand i forvejen kommer fra EU.

- Når vi har været "syge", har EU altid været vores sengekammerat. De vil ikke svigte os nu, tilføjede han.

Regimeskifte

For den anti-imperialistiske netportal Global Research repræsenterer regimeskiftet i CAR Vestens fjerde indgreb i Afrika på to år. I 2011 gik det ud over Libyen og Elfenbenskysten og i januar i år Mali.

Netportalen citerer et lækket dokument fra USA's ambassade i Den Centralafrikanske Republik i 2011, som advarer mod Kinas indflydelse i landet.

"Øget kinesisk indflydelse i CAR truende. Bekymring for at 40 officerer fra landet modtager træning i Kina, sammenlignet med kun to eller tre, der trænes i USA (...) Med nedadgående franske investeringer og fransk indflydelse generelt i  tilbagegang, er den kinesiske positionering som landets velgører bekymrende, idet de i bytte sikrer sig adgang til de rigelige forekomster af uran, guld, jern, diamanter, og eventuelt olie". 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. apr. 2013 - 10:17   11. apr. 2013 - 10:30

Centralafrika

Anders Fenger
Skribent