Noget tyder på, at det fjerde vestvenlige regimeskifte i Afrika på under to år har fundet sted  i Den Centralafrikanske Republik, CAR .

Frankrig har indsat over soldater i landets hovedstad Bangui og støtter konkret den nye kupregering under ledelse af den nye præsident Michel Djotodia. Han er tæt knyttet til oprørsgruppen Seleka, der den 23-24 marts afsatte præsident François Bozizé.

Vi vil støtte os på Den Europæiske Union.

Michel Djotodia, ny præsident

I forbindelse med kuppet opholdt franske soldater sig i Banguis lufthavn og reagerede ikke, da François Bozizé tryglede om hjælp mod Seleka. Derfor antager flere iagttagere, at Frankrig stiltiende støttede regimeskiftet.

Også USA har omkring 150 specialtrænede soldater i landet.

Djotodia har annonceret, at han har har opløst parlamentet, suspenderet forfatningen fra 2004 og vil regere per dekret i tre år indtil et nyt valg.

Kina

Han har også meddelt, at han vil gennemgå kontrakterne på minedrift og olieudvinding, som landet har tegnet med Kina under Bozizé-regeringen for "at undersøge, om de blev udarbejdet dårligt og udrede fejltagelser", siger han ifølge den franske tv-sation France 24.

Endvidere vil Djotodia invitere Frankrig, den tidligere kolonimagt i CAR, og USA til at "omskole militæret", som blev besejret af Seleka-koalitionen.

- Vi vil støtte os på Den Europæiske Union til at hjælpe os med at udvikle dette land, sagde Djotodia og tilføjede, at omkring 80 procent af landets ulandsbistand i forvejen kommer fra EU.

- Når vi har været "syge", har EU altid været vores sengekammerat. De vil ikke svigte os nu, tilføjede han.

Regimeskifte

For den anti-imperialistiske netportal Global Research repræsenterer regimeskiftet i CAR Vestens fjerde indgreb i Afrika på to år. I 2011 gik det ud over Libyen og Elfenbenskysten og i januar i år Mali.

Netportalen citerer et lækket dokument fra USA's ambassade i Den Centralafrikanske Republik i 2011, som advarer mod Kinas indflydelse i landet.

"Øget kinesisk indflydelse i CAR truende. Bekymring for at 40 officerer fra landet modtager træning i Kina, sammenlignet med kun to eller tre, der trænes i USA (...) Med nedadgående franske investeringer og fransk indflydelse generelt i  tilbagegang, er den kinesiske positionering som landets velgører bekymrende, idet de i bytte sikrer sig adgang til de rigelige forekomster af uran, guld, jern, diamanter, og eventuelt olie".