18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kinas CO2-udledning markant lavere end forventet

Opsigtsvækkende tal

Kinas CO2-udledning markant lavere end forventet

Forskere fra Harvard University har undersøgt Kinas CO"-udledning, og meget tyder på, at den er en hel del lavere end forventet.

Kina indtager forsat førstepladsen over lande med den største CO2-udledning.
FOTO: Alfred Palmer/Library of Congress/Wikimedia
1 af 1

Meget tyder på, at Kinas udledning af CO2 i 2013 var op mod 14 procent lavere, end den kinesiske regering og andre havde estimeret. Det viser ny forskning fra Harvard Universty i USA, skriver det videnskabelige ugemagasin Nature.

Undersøgelsen er foretaget ud fra data om energiproduktion samt eksport og import af kul olie og gas.

– Vi forventede, at udledningen måske ville være højere end estimeret. Vi var meget overraskede, siger en af forskerne Zhu Liu.

Kina indtager førstepladsen over lande med den største CO2-udledning. Men målt per indbygger er Qatar på førstepladsen med 43,9 tons CO2 per indbygger, viser tal fra Verdensbanken fra 2011. USA er nummer 11 med 17 tons, mens Kina langt nede på listen med 6,7 tons. Til sammenligning udledte Danmark 7,2 tons CO2.

Undersøgelsen er foretaget ud fra data om energiproduktion samt eksport og import af kul olie og gas. En del af forklaringen på de opsigtsvækkende tal skal ifølge Nature findes i kvaliteten af kinesisk kul.

Kul af en ringe kvalitet indeholder mindre kulstof end kul af en høj kvalitet. Det betyder, at det producerer mindre energi og udleder mindre CO2.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2015 - 14:40   21. aug. 2015 - 14:50

Kina

rrj@arbejderen.dk