I morgen er der demonstration mod Argentinas regering og præsident Cristina Fernandez de Kirchner i hovedstaden Buenos Aires.

Anledningen er, at en statsanklager er død under mistænkelige omstændigheder – dagen før han ville fremlægge anklager mod præsidenten og andre topfolk i regeringen for at dække over skyldige bag et terrorattentat fra 1994. Demonstranterne kræver at præsidenten træder tilbage.

Sagen har rødder tilbage til et blodigt bombeangreb mod det jødiske kulturcenter i Buenos Aires den 18. juli 1994, hvor 85 mennesker mistede livet. Argentinas daværende præsident Carlos Menem er siden blevet kritiseret for den efterforskning, som myndighederne foretog. For to år siden førte en ny efterforskning til anklager mod Iran for at stå bag terrorhandlingen, og præsident Cristina Kirchner bliver blandt andet kritiseret for at samarbejde med Teheran i jagten på at finde de skyldige.

Mens der er uklarhed omkring statsanklager Alberto Nismans død, så er iagttagere enige om, at sagen er blevet meget politiseret og er blevet en del af den igangværende præsidentvalgkamp i Argentina.

Store regeringskritiske medier mobiliserer til demonstration mod præsidenten.

"... formålet er at undergrave præsidentens autoritet og skade muligheden for, at en 'kirchner-orienteret' kandidat kan vinde det forestående præsidentvalg", skriver en kreds af argentinske og internationale personligheder i en appel. Blandt underskriverne er den tidligere formand for FN's generalforsamling, nicaraguaneren Miguel d'Escoto Brockman, den argentinske harwardprofessor Atilio Boron og den amerikanskfødte jurist Eva Golinger, bosat i Venezuela.

Alberto Nisman havde i mange år efterforske bombeangrebet i 1994 mod det jødisk kulturcenter i Buenos Aires. Det var ventet, at Alberto Nisman ville fremlægge underbyggede anklager mod præsidenten, udenrigsminister Hector Timerman og andre regeringsfolk for forsøg på at hindre en tilbundsgående undersøgelse for at værne om handelsaftaler med Iran.

Utilstrækkelig bevisførelse

En række jurister kritiserer imidlertid Nisman. De "kritiserer holdbarheden af hr. Nisman's undersøgelser og siger, at resultaterne ikke kan holde til en juridisk efterprøvning", skriver den britiske nyhedsstation BBC.

– Det er mere et politisk dokument en et juridisk papir, siger Argentinas tidligere justitsminister Leon Carlos Arsalen til BBC.

Nogle af de jurister, som BBC har talt med betegner Nismans rapport som oplæg til "en slags statskup".

Kredsen af internationale personligheder mener heller ikke, at Nismans efterforskning holder juridisk. De henviser til, at Argentinas Juristforbund, talsmænd for Interpol og de to juridiske professorer, Eugenio Zaffaroni og Julio Maier samstemmende erklærer, at Nismans anklager ikke er underbygget af beviser, "som er tilstrækkelige for at leve op til juridiske minimumskrav".

Nisman blev fundet død i sin lejlighed den 18. januar med et skud gennem hovedet. Ifølge politiet er det endnu uklart om der er tale mord eller selvmord.

Dagen efter skulle han fremlægge sin rapport, der ifølge den spanske avis EL Pais argumenterer for, at Cristina Kirchners regering forsøger at indgå en korn-for-olie-aftale med Teheran til gengæld for straffrihed til iranske embedsmænd, som er under anklage i forbindelse med det blodige attentat i 1994.

Præsidenten har i en tv-tale afvist Nismans anklager, men store regeringskritiske medier som Clarin fastholder kritikken og mobiliserer til demonstrationen den 18. februar. 

USA's forhold til Kirchner

Cristina Fernandez de Kirchner er ikke en præsident efter USA's hoved. Det samme gjaldt hendes mand Nestor Kirchner, der var præsident før hende fra 2003 til 2007. Det var under Nestor Kirchner, at Argentina førte an i Latinamerikas afvisning af USA's frihandelsprojekt ALCA/FTAA. På et topmøde i Mar del Plata Argentina i 2005 fik USA's daværende præsident George W. Bush et klart nej til frihandelsplanen, der i mange af landene blev opfattet som et forsøg på nykolonisering af kontinentet.

Personerne bag den internationale appel anklager Alberto Nisman for at have tætte forbindelser til Washington med henvisning til hemmelige telegrammer, som WikiLeaks har afsløret. Blandt andet en indberetning i denne sag fra USA's ambassade i Buenos Aires til udenrigsministeriet i Washington. Rapporten belaster Nismans uafhængighed. Den 27. maj 2008 hedder det i et hemmeligtstemplet telegram:

"... Nisman ringede til ambassadøren den 23. maj (2008; red.) og undskyldte for, at han ikke tidligere havde informeret ambassaden om sit krav om en arrestordre mod den tidligere præsident Menem"... "han var særlig undskyldende for, at hans krav fremkom netop som FBI-direktør Pistole besøger Argentina"... "Han understregede at han var meget ked af det, og at han er dybt taknemmelig for USG's (den amerikanske regerings; red) hjælp og støtte".

>>> LÆS WIKILEAKS-DOKUMENTET HER

Dengang i 2008 – efter at Cristina Kirchner var blevet Argentinas præsident – var det den tidligere præsident Carlos Menem, som Nisman ville retsforfølge for at dække over efterforskningen af bombeangrebet mod det jødiske kulturcenter.  

Cristina Kirchners rolle

Ifølge appellen fra de internationale personligheder kan man ikke anklage præsident Cristina Kirchner for at stå bag en plan for at dække over de skyldige i dette massemord. Hun har tværtimod taget nye skridt for at få sagen belyst og løst. I 2012 iværksatte hun under FN's generalforsamling i New York et møde mellem udenrigsministrene fra Argentina og Iran. Her aftale ministrene, at samarbejde om at afklare og afslutte terrorsagen fra 1994.

Appellens underskrivere anfører, at den "kriminelle plan", som statsanklager Nisman kritiserer præsident Kirchner og udenrigsminister Timerman for, i virkeligheden er en aftale (Memorandum of Understanding, red.) mellem Argentina og Iran, som begge kongressens kamre i Argentina har vedtaget. Med aftalen nedsætter landene en fælles sandhedskommission, som skal efterforske sagen samt finde de skyldige.

Det jødiske samfund i Argentina har kritiseret aftalen mellem regeringerne i Argentina og Iran, og kongressens beslutning om dette samarbejde behandles for tiden ved Argentinas højesteret.

>>> LÆS OG UNDERSKRIV APPELLEN HER