En tynd kop te!

Sådan lyder reaktionen fra en række danske miljø- og ulandsorganisationer på den sluterklæring, som verdens politikere enedes om tidligt søndag morgen på FN's klimatopmøde i Peru.

Desværre ville de rige lande og herunder EU ikke opstille konkrete mål for støtten til ulandene de kommende år.
Mattias Søderberg

Det var ellers lagt op til, at klimamødet skulle give vigtige fremskridt i forhandlingerne frem mod den globale klimaaftale, der efter planen skal vedtages i Paris næste år og gælde fra 2020. Samtidig var det håbet, at klimamødet ville betyde en forstærket klimaindsats i perioden frem til 2020.

- Resultatet er klart utilstrækkeligt og risikerer at underminere ambitionsniveauet i den nye globale klimaaftale, der skal forhandles på plads i Paris næste år, siger Troels Dam Christensen, koordinator for NGO-netværket 92-gruppen, der består af 23 danske miljø og udviklingsorganisationer, som samarbejder om at fremme en global bæredygtig udvikling.

Individuelle mål

På klimatopmødet måtte verdens ledere droppe ambitionen om at sætte et fælles loft over CO2-udledningen. I stedet skal hvert land nu melde ind med sin egen målsætning og en handlingsplan for at begrænse den globale opvarmning. Håbet er så, at alle de individuelle mål om et år kan skrives sammen til en samlet, global aftale på klimatopmødet i Paris.

Den metode virker selvsagt bedst, hvis landenes mål kan sammenlignes, men landene kunne ikke enes om et fælles år at tage udgangspunkt i. EU måler sine reduktioner i forhold til 1990, mens USA bruger 2005 – tilfældigvis det år, hvor USA’s udledning var højere end nogensinde.

Det er et "stort problem", at landene ikke kunne blive enige om mere præcist hvornår og hvordan de skal melde deres forventede klimamål, mener Det Økologiske Råd.

- Det gør det svært at sammenholde det med, hvad der i følge videnskaben skal til for at undgå de farligste klimaændringer og dermed hvor meget landene skal øge deres ambitionsniveau i den endelige klimaaftale i Paris, siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

En af grundene til, at det ikke lykkedes at nå et bedre resultat på klimamødet i Peru, er, at de rige lande ikke ville sætte konkrete mål for deres støtte til ulandene.

- Udviklingslandene har en berettiget forventning om, at de rige lande vil sætte konkrete mål for deres støtte til de fattigste og mest sårbare lande, så de kan tilpasse sig og modvirke de klimaændringer, der truer dem. Desværre ville de rige lande og herunder EU ikke opstille konkrete mål for støtten til ulandene de kommende år, og det betød, at ulandene tilsvarende ikke ville forpligte sig til tilstrækkelig handling og dermed et faldende ambitionsniveau, siger Mattias Søderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. 

Ikke nok handling

Landene skulle også forhandle, hvad der skal ske de kommende år frem til den nye klimaaftale træder i kraft i 2020.

Videnskaben viser klart og tydeligt, at det er nødvendigt med en langt stærkere indsats de næste få år, hvis vi skal undgå de farligste klimaændringer. Der blev på COP20 mødet vedtaget forskellige frivillige tiltag, såsom tekniske workshops og udveksling af erfaringer, men intet der for alvor kan sikre den kraftigt øgede indsats fra landenes side, der skal til for at forhindre, at klimaændringerne løber løbsk. 

- Det er brand-ærgerligt, at COP 20 ikke traf nogen egentlige beslutninger om, hvordan kurven over det globale udslip af drivhusgasser kan knækkes i løbet af få år. Paris-aftalen skal først gælde fra 2020, og det er afgørende at få kurven knækket inden da, hvis der skal være en god chance for at holde den globale temperaturstigning under to grader, siger John Nordbo fra Verdensnaturfonden, WWF.

Også brancheorganisationen Dansk Energi er skuffet over resultatet i Lima:

- Lima-aftalen anviser vejen frem mod en global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Men det er ingen boulevard, tværtimod minder det mere om et meget langt cykelløb på toppede brosten, hvor der ikke er garanti for, at vi når i mål, siger  fra Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard.