Parlamentsvalget i Litauen den 14. oktober blev et nederlag for den borgerlige koalitionsregering med det konservative parti i spidsen.

Valgdeltagelsen var kun på 52 procent. Litauen, der første land der brød ud af Sovjetunionen i 1990-91, har trods massiv støtte fra EU langtfra formået at leve op til drømmene om velstand og demokrati.

Efter flere års offentlige besparelser, lønnedgang og 15 procent arbejdsløshed samt politiske skandaler - herunder afsløringen af et hemmeligt CIA-fængsel - var de konservatives valgnederlag ventet. Samtidig blev deres ide om opførelse af et atomkraftværk nedstemt ved den vejledende folkeafstemning. 34 procent stemte ja.

I Sovjet ”var vi i Litauen på mange felter førende. I dag har vi intet skabt, men ødelagt meget og er EU's fattig-Per”, klager en taxachauffør i Vilnius.

I stedet for at udnytte mulighederne for samhandel med Rusland, valgte man konfrontation med tvivlsomme erstatningskrav for angivelige materielle tab i sovjetperioden. Landet er splittet mellem euro- og NATO-skeptikerne og konservative, der klager over en ”fortsat afhængighed af Ruslands energiforsyninger og kultur”.

Efter besparelser, lønnedgang og 15 procent arbejdsløshed var de konservatives nederlag ventet.

Alle vælgere fik tre stemmesedler. En til partilistevalg, en til enkeltmandskredsvalg og en til folkeafstemning om a-kraftværk. Optællingen af partilisterne viste, at valgets sejrherre blev tre centrumsorienterede oppositionspartier. Det ventes, at disse tre efter anden valgrunde på søndag vil danne regering.

Socialistisk Folkefront, SLF, stillede op for første gang. Partiets valgdebut blev markeret ved, at en konservativ modkandidat under en tv-debat brutalt kastede et glas vand efter den socialistiske kandidat, som havde forlangt en officiel undersøgelse af de konservative lederes ugerninger.

SLF's partiliste opnåede i alt 1,2 procent stemmer. Overraskende fik denne partiliste over 10 procent stemmer ved tre valgsteder og fem procent i byen Visaginas, tæt ved det sted, hvor de konservative vil opføre et a-kraftværk.

I en af Vilnius' arbejderkredse med en etnisk blandet vælgerbefolkning blev det til seks procent stemmer. I samme kreds fik partiformanden Algirdas Paleckis 12 procent, hvilket gav ham en tredjeplads. SLF stillede kun op i 11 ud af 71 enkeltmandskredse.

I et brev til SLF's medlemmer skriver ledelsen, at i forhold til de få ressourcer partiet har, var resultatet godt:

”Vi fik kontakt med mange mennesker, der for første gang mødte os, da vi under valgkampen stemte dørklokker... Vor kamp fortsætter, og vi skal forud for lokalvalgene i 2015 udnytte vore nye erfaringer.