- Cypern er under politisk og økonomisk angreb fra imperialistiske kræfter, som tager sigte på at privatisere den offentlige sektor og virksomheder til gavn for storkapitalen. Den cypriotiske regering kan ikke accepterede de holdninger, som trojkaen af IMF, EU's centralbank og EU-kommissionen lægger for dagen.

Så direkte og bestemt udtaler den internationale leder af det regerende kommunistiske parti AKEL i Cypern sig om presset mod Middelhavsøen få dage før der i morgen er præsidentvalg.

Jeg forlader kontoret i bitterhed.

Dimitris Christfias, præsident

- Imperialisterne udnytter, at Cyperns økonomi er i en meget vanskelig situation, der skyldes, at vi befinder os inden for rammerne af den kapitalistiske krise og er ofre for banksektorens monopollignende stilling og gamblerholdning, tilføjer kommunisten i en udtalelse på netportalen Solidnet.

Kandidaterne

Ved valget stiller en kandidat fra AKEL op i konkurrence med en konservativ og en socialdemokratisk kandidat. Et af hovedemnerne i valgkampen har netop været privatisering.

Den konservative præsidentkandidat Nicos Anastasiades fra DISY-partiet, er stor fortaler for at sælge cypriotiske statsfirmaer til private.

En anden kandidat er Giorgios Lillikas, støttet af det socialdemokratiske EDEK-parti, der udtaler sig uklart om spørgsmålet. 

En tredje kandidat er Stavros Malas, der er uafhængig, men kraftigt er støttet af AKEL. Han er voldsomt imod privatiseringer.

Partiet AKEL (Folkets Progressive Parti) sidder på præsidentposten i Cypern. Den har partiet, der har nære forbindelser med Grækenlands Kommunitiske Parti, vundet med en valgsejr i 2008. dengang vandt AKEL's præsidentkandidat Dimitris Christofias overraskende og blev Cyperns og EU's første og hidtil eneste, kommunistiske statsoverhoved.

Præsidenten er kendt for angiveligt at have et portræt af Che Guevara i sin lejlighed og for sine venskabelige forhold til Cuba.

AKEL har rod i modstandkampen mod briternes herredømme, der sluttede i 1960. 

Modstand

- Nicos Anastasiades fra det konservative DISY vil privatisere alt, hvis han bliver valgt? Han vil sikkert påstå, at han er forpligtet til at gøre det, men vi ved alle, at det er, hvad hans partis filosofi repræsenterer. Privatiseringer er til fare for nationens interesser. De vil føre til, at økonomien og samfundet kommer under den absolutte kontrol af et uvalgt mindretal, siger AKEL's leder. 

AKEL's internatioanle sekretær, Costas Christodoulides, opfordrer kommunistiske partier i europæiske parlamenter og byråd, sammen med progressive partier og grupper, til at bakke op om Cyperns modstand mod at EU-kommissionen, EU's centralbank og den internationale lånebank IMF, som stiller ublu krav om privatisering til gengæld for et lån til Cyperns kriseplagede økonomi.

Han opfordrer også til protest mod "hetzen mod Cypern" for angiveligt at afvise EU og i stedet åbne sig op for russiske firmaer, der i stor stil skulle hvidvaske deres penge på øen.

En rapport fra tysk efterretningstjeneste er for nyligt blevet citeret af det indflydelsesrige tyske magasin Der Spiegel, der skriver, at russiske rigmænd skulle have deponeret omkring 20 milliarder euro i Cypern via ufine metoder. Den socialdemokratiske opposition til Tysklands kansler Angela Merkel har flittigt brugt anklagen i valgkampen op til det forestående tyske valg i september, skriver magasinet.

Krise

Baggrunden for presset mod Cypern startede for alvor, da den cypriotiske økonomi i 2012 blev hårdt ramt af eurozonen finans-og bankkrise. I juni 2012 meddelte den cypriotiske regering, at det vil være nødvendigt med 1,8 milliarder euro i udenlandsk bistand til at støtte Cyperns statsejede folkebank.  Herefter blev Cypern negativt kreditvurderet af firmaet Fitch, der vendte tommelfingeren nedad og stemplede Cypern med at give landet en "junk-status". Det fører til at landet må betale en højere rente, og at kapital forlader landet og derfor øger behovet for at låne i udlandet. I 2012 blev de cypriotiske banker, ​​Bank of Cyprus, Cyperns Folkebank og Hellenic Bank hårdt ramt af især de økonomiske chockbølger fra Grækenland, der har tod i  eurokrisen. I 2004 blev Cypern optaget i EU og i 2009 kom landet med i eurozonen. 

Sidste år i juli modtog Cypern så et forslag fra EU-kommissionen, EU's centralbank og den internationale lånebank IMF om salg af statsejede cypriotiske virksomheder til gengæld for et nødlån.

Nej

- Men Cypern vil ikke acceptere en aftale med internationale långivere, hvis det indebærer privatiseringer og sociale nedskæringer, svarede præsident Dimitris Christofias allerede i oktober sidste år ifølge den græske tv-station NET. 

EU's roterende formandsskab var netop på dette tidspunkt nået til Cypern, og præsident Christofias og vakte stor postyr med sin udtalelse.

- Som cyprioter ser vi forslaget som en fornærmelse. Jeg vil aldrig underskrive en aftale, som opfordrer til frasalget af rentable statsejede virksomheder. Denne neo-liberale måde at behandle krisen på betyder konkurs. Det er en ond cirkel, en Sisyfos-opgave, sagde Christofias med tydelig henvisning til Grækenland. 

I stedet tog han forbindelse til Rusland om et lån. Rusland har i forvejen store bankinvesteringer i Cypern sammen med Kina, der især opkøber boliger.  I forrige uge meddelte Dimitris Christofias så, at hans russiske kollega Vladimir Putin i en telefonsamtale havde forsikret ham om at "give en hjælpende hånd". Putin havde angiveligt betinget sig, at EU også spyttede i kassen, da Cypern "var og er EU-medlem", beretter dagbladet Cyprus Mail. Fra EU replicerede finanskommissær Olli Rehn overfor nyhedsbureauet Reuters: - Da der er betydelige økonomiske og finansielle aktivitet i Cypern fra russisk side, vil det være helt fair, at Rusland bidrager.

Bitter

I den 7. februar fandt præsident Dimitris Christofias så anledning til at affyre en bredside mod EU, i forbindelse med, at han holdt sin afskedstale som EU-formand. I talen til i det Europæiske Råd i Bruxelles sagde han, at han forlod kontoret som en "bitter mand" på grund af den måde Cypern var blevet behandlet af "partnerne i EU". Især i forhold til privatiserings-debatten, men også anklagerne om russisk hvidvaskning af penge på øen.

- Jeg må tilstå, at den generelle følelse blandt alle politiske kræfter og befolkningen i Cypern er, at vores land bliver forfulgt. Jeg er virkelig ked af situationen og jeg forlader kontoret i bitterhed. I stedet for forståelse og solidaritet, har vi været ofre for en dokumenteret fordrejning af virkeligheden, for bagvaskelse af republikken Cypern, sagde præsidenten, der går af som Cyperns præsident i morgen, når en ny er valgt.

- Efter en undersøgelser fra internationale eksperter af de russiske indskud i Cypern er konklusionen, at de er foregået helt lovligt, tilføjede præsidenten.