Krim-regionens parlament besat
Regionen Krim i det sydlige Ukraine er ramt af omfattende uro mellem folk, der enten støtter eller modsætter sig den nye regering i hovedstaden Kiev. Regionens parlamentsbygning blev torsdag besat af en bevæbnet gruppe, der kalder sig selv "Selvforsvar for den russisktalende befolkning i Krim", rapporterer den russiske tv-station Russia 24.
Tatarerne i Krim støtter regeringen i Kiev.
Krim består af 62 procent russisktalende, 23 procent ukrainsktalende og 12 procent tatarer. Uro har kostet 35 sårede onsdag og torsdag. Tatarerne støtter regeringen i Kiev.
Den bevæbnede gruppe har informeret regionens premierminister Anatoly Mogilev om, at han ikke kan gennemføre forhandlinger med den nye regering i Kiev, som "ikke er lovlig".
Gruppen kræver genoprettelse af forfatningen for Krim fra 1992, hvorefter regionen får sin egen præsident og kan gennemføre sin egen udenrigspolitik.
Ukraines fungerende præsident Aleksandr Turchinov har advaret Rusland mod "militær aggression" i Krim efter rapporter om russiske troppebevægelser omkring den af Rusland lejede flådebase i Sevastopol på Krim.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
27. feb. 2014 - 21:01
27. feb. 2014 - 21:14
Ukraine
ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Tidslinie: Ukraine
- 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale.
- December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
- 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød.
- 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
- 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
- Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
- Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
- De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
- 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
- Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering.
- 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
- 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk.
- 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
- 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
- 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
- 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
- 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
- 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
- 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
- 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
- Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
- 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
- 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
- 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
- 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
- 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
- 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
- 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
- Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
- I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
- 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
- 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
- 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
- Våbenhvilen brydes dog kort efter.
- 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.
Kilde: UKP, FN, RIA Novosti
på Twitter
