For tredje onsdag i træk, den 10. juni, gennemførte Ukraines Føderation af Fagforeninger (UFF, svarende til LO) i sidste uge store demonstrationer og blokader foran ministerrådets bygning i Kijev.

Når Ukraines økonomi er nedbrudt, er europæerne og amerikanerne de eneste købere med seriøse penge.

– Vi starter offentlige masseaktioner, sagde næstformanden for UFF, Serhiy Kondratiuk, på en pressekonference i Kijev ifølge det ukrainske nyhedsbureau Interfax Ukraine. Det var umiddelbart før den første demonstration.

– Vi må gå på gaden, for den sociale dialog fungerer ikke. Overenskomst-ordningerne ifølge ukrainsk lov fungerer heller ikke.

Interfax Ukraine refererede Kondratiuk for at have tre hovedmål med protesterne: "ministerrådets øjeblikkelige fremlæggelse af forslag om at hæve lønningerne fra 1. juli; tvinge regeringen til at påbegynde overenskomstforhandlinger som del af de kollektive nationale arbejdsmarkedsdrøftelser; og forhindre at antisociale ideer indføres i 2016-statsbudgettet." Og videre:

"Kondratiuk sagde, at den nuværende mindsteløn på 1218 hryvnia (386 kroner, red.) er 60 procent mindre, end hvad ukrainsk lov kræver, og dette bekræftes af socialministeriets beregninger. Han sagde, at mindstelønnen i Ukraine burde være over 3500 UHA (godt 1100 kroner.) måneden, men at regeringen afviser en social dialog for at revidere normerne".

"Han sagde, at fattigdommen med fuldt overlæg holdes skjult, og at lønefterslæbet for over 500.000 ansatte har nået to milliarder hryvnia (omkring 633 millioner kroner).

– Den anti-statslige politik overfor arbejdskraften dræber økonomien og tillader ikke genoprettelse af den sociale ro i landet, sagde Kondratiuk.

Han og UFF har nu søgt FN's Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Den Internationale Fagforenings Konføderation (ITUC) i Bruxelles om støtte. Repræsentanter for begge ventes på snarligt besøg for at drøfte Ukraines manglende overholdelse af internationale konventioner, inklusive manglende lønudbetalinger. Mange arbejdere får slet ikke løn og andre ulovligt lav løn.

Kapitalflugt og privatisering

Ukraines gæld til IMF, Verdensbanken og Den Europæiske Centralbank er astronomisk, men den anvendes også til krigsførsel. I den første uge af juni besluttede parlamentet Verkhovna Rada således at overføre otte milliarder euro (ca. 60 milliarder kroner) fra gældsbetaling til ny militær indsats i Østeukraine – kort før at en gæld på 10 milliarder euro (cirka 75 milliarder kroner) forfaldt til tilbagebetaling.

"Det har været dråben, der fik bægeret til at flyde over for de udenlandske kreditorer – og selv for IMF", skriver professor Michael Hudson 1), den 7. juni til News Analysis.

Han er præsident for det økonomiske analyseinstitut ISLET og økonomi-forsknings professor ved University of Missouri og vurderer, at de udenlandske lånekilder "er tørret ud og vekselkursen vil yderligere blive forringet". 

Anvendelsen af lånene til militæret strider direkte mod IMF's egne vedtægter. Men trods manglende betalinger til de internationale finansinstitutioner, så scorer ikke alene den vestlige våbenindustri, men også den vestlige kapital og dens private investorer på hele denne lånetrafik, anfører Hudson:

IMF's lån "hjalp med til at understøtte vekselkursen for hryvnia længe nok til at bank- og forretnigsfolk kunne skaffe sig hvilken valuta, de måtte ønske, og få så mange euro og dollars, de kan, inden den forestående kollaps i juni eller juli". Og:

"Tømningen af de ukrainske forretningsbankers konti vil efterlade tomme skaller. Når Ukraines økonomi er nedbrudt, er europæerne og amerikanerne de eneste købere med seriøse penge. At sælge til udlændinge er derfor den eneste måde, hvorpå ledere og ejere kan få et meningsfuldt udbytte, betalt i fremmed valuta, som er sikkert placeret på offshore-konti - udenfor rækkevidde af fremtidige ukrainske love om tilbagebetaling af skat. Privatisering og kapitalflugt går hånd i hånd".

Om perspektiverne for den ukrainske arbejderklasse, skriver han:

"De nye købere vil reorganisere de indkøbte værdier, erklære de gamle firmaer bankerot og slette løntilgodehavenderne i dem, sammen med alle andre ubetalte regninger. De rekonstruerede selskaber vil erklære, at bankerot betyder annullering af alt, hvad de tidligere firmaer (eller offentlige virksomheder) skyldte arbejderne. Det er meget lig, hvad selskabstømmere i USA gør for at slette pensionsforpligtelser og anden gæld. De vil hævde at have "reddet" den ukrainske økonomi og "gjort den konkurrencedygtig"".

Model Pinochet

15 måneder efter militærkuppet i Kijev sidste år, peger Hudson på Pinochet-kuppet i Chile som model: Den USA-støttede junta angreb faglige ledere, journalister, politiske modstandere, såvel som universitetsprofessorer og lukkede alle økonomiske institutioner, undtagen det Chicago-orienterede frit-markeds Katolske Universitet.

"Når alt kommer til alt, kan man ikke have et "frit marked" efter Chicago-skolemodellen uden at tage sådanne totalitære skridt, fastslår Hudson og slutter:

"Amerikanske strateger ynder at benævne sådanne plots efter rovfugle: Operation Phoenix i Vietnam og Operation Condor i Latinamerika, som var rettet mod "venstredrejede", intellektuelle og andre. Et Lignende program er på vej mod Ukraines russiske talsmænd. Jeg véd ikke, hvilket kodeord, der bruges, så lad os kalde det Operation Grib".