25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kun præsident al-Sisi's tilhængere stemte

Valget i Egypten

Kun præsident al-Sisi's tilhængere stemte

97 procent stemte for genvalg af præsidenten. Tre procent stemte på en modkandidat, hvis parti anbefalede at stemme på præsidenten. Over en million afleverede en ugyldig stemmeseddel i protest.

Al-Sisi kom til magten ved et militærkup mod den valgte præsident Mohamed Morsi i 2013. Han blev året efter valgt på løfter om at forbedre Egyptens økonomi. Det er ikke lykkedes.
FOTO: Mohamed Abd el Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den siddende præsident og tidligere general Abdel Fattah al-Sisi vandt præsidentvalget i Egypten med 97 procent af stemmerne. Men kun 41,5 procent af vælgerne stemte. Det betyder, at stort set kun præsidentens støtter deltog i valget. Dog var der over en million, som i protest mod valget afleverede ugyldige stemmesedler, skriver nyhedsstation Al-Jazeera.

Al-Sisi er helt afhængig af økonomisk, militær og politiske støtte fra Saudi-Arabien og USA.

Al-Jazeera påpeger, at den eneste modkandidat kom fra et parti, som har anbefalet vælgerne at stemme på al-Sisi, mens mindst seks kandidater enten havde trukket sig eller var blevet fængslet inden valgdagen.

Al-Sisi kom til magten ved et militærkup mod den valgte præsident Mohamed Morsi i 2013. Han blev året efter valgt på løfter om at forbedre landets økonomi. Det er ikke lykkedes. Det er høj og voksende arbejdsløshed og fødevaresituationen er kritisk, mens en lille overklasse er styrtende rig, anfører Al-Jazeera.

– I en verden med nyliberal økonomisk politik og krise er der kun udsigt til mere elendighed for den egyptiske befolkning, siger professor James Gelvin fra Universitetet i Californien til nyhedsstationen.

Gelvin peger på, at al-Sisi er helt afhængig af økonomisk, militær og politiske støtte fra Saudi-Arabien og USA.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2018 - 09:50   04. apr. 2018 - 10:45

Egypten

se@arbejderen.dk
Egyptens præsident Sisi
  • Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi er født den 19 november 1954.
  • Var leder af Egyptens Væbnede Styrker frem til 2014.
  • Uddannet i 1992 på det britiske Joint Command and Staff College i Kimberly i 1992.
  • Gennemgik i 2006 et militært kursus på War College i Carlisle, Pennsylvania, USA.
  • Abdel Fattah al-Sisi har et nært forhold til USA og har flere gange understreget "det strategiske forhold til Washington".
  • USA's militærstøtte til Egypten er én milliard dollars årligt, blandt andet til køb af Abrams-tanks og F-16-fly.
  • Blev udnævnt til leder af hæren 12. august 2012 af Mohamed Morsi.
  • Den 3. juli 2013 afsatte Abdel Fattah al-Sisi Mohamed Morsi ved et militærkup.