29 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kupforsøg afværget i Venezuela

Militærfolk anholdt

Kupforsøg afværget i Venezuela

Ifølge Venezuelas præsident Nicolás Maduro ville en gruppe officerer i luftvåbnet bombe præsidentpaladset og regeringskontorer samt tv-stationen Telesur og indsætte en ny regering.

Kuppet var forberedt til torsdag den 12. februar. Det var årsdagen for for starten på højrefløjens voldelige protester i gaderne i hovedstaden og i andre byer, som har kostet over 40 mennesker livet.
FOTO: Venezuelas regering/Scanpix
1 af 1

Torsdag i sidste uge ville en gruppe officerer i Venezuelas flyvevåben gennemføre et kup mod regeringen og præsidenten. Det blev afsløret og stoppet umiddelbart før planen skulle sættes i værk, oplyser den venezuelanske regering.

Officerer tæt på kupmagerne, men loyale mod præsidenten, afslørede kupplanerne.

Præsiden Nicolas Maduro har offentligt fordømt kupforsøget og udtalt, at USA støttede kupforsøget.

Formanden for Venezuelas parlament Diosdado Cabello har på tv fremlagt en redegørelse for de kupplaner, som myndighederne har fået kendskab til ved at beslaglægge computere, finde dokumenter og afhøre unge officerer, der var tæt på kupmagerne, men loyale mod præsidenten.

Oppositionen har gennem et helt år forsøgt at destabilisere landets regering med voldelige protester i gaderne, samtidig med at fødevareforsyningen er blevet afbrudt i perioder for at skabe utilfredshed med regeringen, forklarede parlamentsformanden.

Planen

Kupplanen havde tre faser:

  1. Et program for en overgangsregering skulle præsenteres gennem de store medier, som oppositionen kontrollerer.
  2. Fly skulle bombe og beskyde præsidentpaladset Miraflores, en række regeringskonstorer og tv-stationen Telesur. Samtidigt skulle en række demonstranter dræbes i gaderne i Caracas, hvor højrefløjen gennemførte en march. Torsdag var årsdagen for starten på en periode med vold og uro i landet, som netop blev indledt den 12. februar 2014.
  3. En erklæring om magtovertagelse skulle læses op på tv af kupmagernes talsmand, brigadegeneral Oswaldo Hernández Sánchez, som skulle optræde sammen med den politiske leder på højrefløjen, Julio Borges, der sidder i parlamentet for partiet Primera Justicia.

En række navngivne deltagere i kuppet er arresteret, og flere af dem skal ifølge Telesur have fortalt, at de var blevet støttet økonomisk af USA's ambassade i Venezuela, og at de havde fået løfte om asyl i USA, hvis noget skulle gå galt, beretter præsident Maduro til medierne:

– Jeg takker de unge officerer og efterretningsorganerne, som har givet os mulighed for at stoppe dette forsøg på kup mod vores land, siger Nicolas Maduro.

Støtte fra Bolivia og Uruguay

Bolivias præsident Evo Morales fordømte fredag, kupforsøget i nabolandet Venezuela. Han var tidligere blevet informeret om, at Venezuelas præsident frygtede et kupforsøg.

Morales  forklarer, at han havde en telefonsamtale med Venezuelas præsident to dage tidligere, hvor Nicolas Maduro ønskede at dele 'følsomme oplysninger om, at grupper i foragt for demokratiet og folkeviljen havde til hensigt at gennemføre et statskup", skriver Telesur fra Bolivia.

Søndag fordømte Uruguays parlamentsmedlemmer kupforsøget. Det nyvalgte parlament holdt søndag sit første møde og støtter i en udtalelse "den lovligt valgte regering og de demokratiske institutioner" i Venezuela.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2015 - 15:20   16. feb. 2015 - 23:14

Venezuela

se@arbejderen.dk
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.