Thailands hærchef Prayuth Chan-ocha er blevet udnævnt som landets 29. premierminister. Det skriver dagbladet The Bangkok Post.
Jeg ønsker blot, at landet bevæger sig fremad.
Prayuth Chan-ocha
Landets lovgivende forsamling, National Legislative Assembly, har 197 medlemmer. 194 af dem mødte op til torsdagens afstemning, hvoraf 191 stemte for hærchefen som premierminister og tre afstod fra at stemme.
Tidligere på måneden udpegede hærchefen selv medlemmerne af den lovgivende forsamling, som primært består af folk fra hæren. Chan-ocha var den eneste kandidat til premierministerposten.
Militæret tog magten ved et kup den 22. maj, og har sagt, at det udskrive parlamentsvalg i slutningen af 2015.
Hærchefen var ikke selv til stede under afstemningen, men blev ifølge The Bangkok Post spurgt, om han er klar til posten.
– Jeg ønsker blot, at landet bevæger sig fremad, sagde han.
Militærkuppet kom efter mange måneders uro, centreret omkring landets hovedstad Bangkok. Protesterne blev ledt af den tidligere vicepremierminister Suthep Thaugsuban.
Han har siden afsløret, at han har været i tæt kontakt med hærchefen igennem flere år.
>> LÆS MERE: Kuppet i Thailand var planlagt
Prayuth Chan-ocha skal officielt godkendes som premierminister af landets konge Bhumibol Adulyadej.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278